Anmeldelser om Peter Seeberg
|
Om
Bipersonerne
|
Graa er da også de personer, vi møder i bogen. Men som det uanselige graa på en film kan indeholde en nuancerigdom, der er mere udtryksfuld end mange farver sammen, saaledes har Peter Seeberg i romanens graavejrsstemning fremkaldt en række ansigter, der er holdt ude fra hinanden med en for en debutant udsædvanlig indfølingsevne.
Hvorledes bære forfatteren sig nu ad med at give denne særprægede og vanskeligt tilgængelige erfaringsverden en ydre form? Der er ingen handling i Bipersonerne. Det er der jo som regel heller ikke i livet, og da slet ikke blandt dets statister. Romanens indhold består af nogle som oftest meget korte situationsbilleder, der saa at sige aldrig kommenteres. Atter en næsten ´filmisk´ fremgangsmåde, der står i en stærk og sikkert meget bevidst kontrast til fyrrernes symbolisme. Man mærker, at forfatteren har ønsket at forholde sig ubestikkeligt objektivt og konstaterende over for sine personer, at hans roman skulle være rent dokumentarisk, eller, som det hedder på bagsiden, blot stille et materiale til rådighed for læseren. Vi er med andre ord vidne til det særsyn, at en forfatter for at skildre en virkelighed i opløsning vælger en metode, der af forfatteren selv kræver de allerstørste syner i henseende til en præcis og uigendrivelig virkelighedsgengivelse
|
|
Thorkild Hansen, Information, 14-11-56
|
| |
|
Om
Halvdelen af natten
|
|
"Genremæssigt adskiller Seebergs stykker fra det klassiske novellebegreb og fra short storyen ved ikke at hæfte sig særligt ved begivenheden, men ved fraværet af markante hændelser. Er der en hændelse, belyses snarere tomheden før eller efter, i det eksistentielle vakuum, der ligner hverdagens snurrige selvfølgelighed af sprog og skæve replikker, af almindelige beslutninger, der sætter livet i relief, af det meget lidt bemærkelsesværdige, som man måske selv er stolt af."
|
|
Torben Brostrøm i Information d. 15/16.11.1997
|
| |
|
Om
Halvdelen af natten
|
|
"[Teksten består af] otte ikke umiddelbart sammenhængende fragmenter af samtaler/episoder (...) hvis værdi og pointe opnås af deres underspillede, hverdagssproglige prægnans, vendinger kunne man kalde dem, i begge ordets betydninger, småkrusninger af sproget, der signalerer småkrusninger af eksistensen, det afgørende som forfatterens og personernes omhyggeligt, fintmærkende omgang med sproget. Præcis sådanne vendinger er Seebergs realistiske fortællinger bygget op omkring, som små-bitte bærende konstruktioner eller måske rettere som små-bitte altødelæggende sprækker. På den måde er der på borgesk vis simpelthen en hel novellesamling på denne sides penge, forkortet ned til det allermest nødvendige, vendingerne"
|
|
Lars Bukdahl i Weekendavisen 21.-27.11.1997
|
| |
|
|
