Anmeldelser om Jørn Riel

"...Der er tale om en storladen beskrivelse, der afspejler stor kendskab og ubetinget kærlighed til menneskene deroppe nordpå og til det dramatiske liv, de alle dage har været henvist til."

Inge Holm Knudsen, Fyens Stiftstidende 19.10.1984

"Ligesom i første bind forundres og frydes man over den livsglæde Riel skildrer midt i denne hårde og ubønhørlige tilværelse. Riel er en vidunderlig historiedigter, og hans formål er hele tiden dét, han i bogens sidste ord tillægger sin fortæller: at åbne vore øje for verdens skønhed."

Poul Borum, Ekstra Bladet 29.10.1984

"Jørn Riel holder livets røde tråd i sine garvede hænder og mestrer det mest maleriske sagnstof. Riels grønlandske saga er et moderne mesterstykke og en kærlighedserklæring til et folkefærd, der overlever såvel ved naturens magi som af dens dyriske føde."

Anne Chaplin Hansen, Jyllands-Posten 07.11.1984

"En storslået story teller, hvis forfatterskab så at sige strækker sig fra pol til pol, med den nordligste, hvor Grønland ligger, som tematisk og filosofisk udgangspunkt…. Den sorte mand er endnu en velskreven mursten i det fremragende forfatterskab, Jørn Riel gennem årene har bygget op."

Bo Tao Michadlis, Berlingske Tidende, 8. november 1990

"Hvor imponerende disse afrikanske stykker end er arrangeret og pointeret, så hævnens hug og himlens straf står og blafrer med fuld udgangseffekt, så er det dog i de syv kortere krigsstykkers lavmælte engagement, Riel viser sig som den store prosaist. Skryderen og skræpperen og skrøneskriveren kan også skru ned for blusset. Så ligetil. Så stærkt."

Ejgil Søholm, Information den 8. november 1990

"Når man læser en historie af Jørn Riel, føler man, at den ikke kan være anderledes. Alt forekommer så selvfølgeligt. Som om historien er en naturgiven vækst, der i sin udvikling ikke kan andet end at følge de bestemmlser, der er nedlagt i den…..Riel skriver om det elementære, det nøgne liv. Den største lykke, den største lidelse."

Claus Grymer, Kristeligt Dagblad den 24. september 1997

"Tonen er rolig, fortælleren altid tilskueren på gennemrejse, men pointerne desto mere grumme…. Man læner sig roligt tilbage i lænestolen og nyder beretningens strømmen – som ikke er til at slippe af med siden hen. Riel er en mester i den kunst."

Søren Vinterberg, Politiken den 5. September 1997