Home About Us Contact
To front page
Websites of the Danish Art Agency
Danish Art Agency
Go to DanishMusic.info
Go to DanishPerformingArts.info
Literary Magazine
Grants
News
Author Profiles
Translated Titles
Links

Anmeldelser om Tove Ditlevsen

Om Pigesind

"Det er en smuk Digtsamling. Der er Pigesind i den, et uregerligt Foraar. De flygtige Følelser svinger mellem Undren og Fortvivlelse, Vemod og Længsel, heftige Drømme og bitter Erkendelse... – og dybest inde sidder en Angst, der tilsyneladende er uden Aarsag. ...Tove Ditlevsen vil udenom de almindelige Følelser, som vi alle kan udløse i mere eller mindre gode Vers, og ind i de særegent sammensatte Stemninger, der lurer bag vor Dagverden. ...Der er ikke blot Pigesind, men Digtersind i denne Debutant."

Jul. B. i Socialdemokraten 3. december 1939

 
Om Man gjorde et barn fortræd

"Fra Efteraaret 1941 vil man ikke kunne komme uden om Tove Ditlevsen, naar Talen drejer sig om moderne ung dansk Literatur. Saadan kunstnerisk Vægtfylde har Man gjorde et Barn fortræd. Det er ikke nogen lys Bog eller nogen let Bog, Tove Ditlevsen har skrevet til os, men det er en bog der helt igennem er gennemsyret af den sjældne Vare, der hedder Talent. ...Det er saa dygtigt gjort, at det maa forbavse, eftersom det dog er en Debutant, vi staar overfor."

Sorø Amtstidende, 18. oktober 1941

 
Om Lille verden

"Hun erindrer skarpt og sikkert den haarde, men ikke humørforladte ...barndom. Og hun aabner sig mod Solen og Lyset, forbundet med alt det, der lever og gror, men ligesom mærket af den Vemod, der gnaver ved Roden. ...Hendes Vers er enkle og melodiøse, mestrer det originale Udtryk og den noble Pointe, som de kunstneriske Virkemidler, der viderebringer hendes indre Stemninger og vibrerende Livsfornemmelse. Tove Ditlevsen kalder baade paa Respekt og Beundring. Hun er mere end et løfte i Litteraturen, hun er et Ansigt."

Hakon Stangerup i Nationaltidende, 2. december 1942

 
Om Barndommens gade

"Barndommens Gade er – skønt den ikke er en særlig stor Roman – en Bog i det store, man kan godt sige internationale Format, eftersom man glimtvis kommer til at tænke paa ingen ringere end de store Russere, naar man læser disse Tanker og Stemninger. ...Megen Humor dukker op hist og her, men det er de poetiske Passager, som forskønner Bogen ved Siden af dens fremragende Betydning som rent psykologisk Roman. ...Den er saa noget nær kunstnerisk fuldendt."

H. Schr. i Venstre Tidende 29. september 1943

 
Om Barndommens gade

"Tove Ditlevsen er altid stærkt virkelighedspræget, men der staar ogsaa altid samtidig en Duft af Poesiens blaa Blomst om hende. Hendes Sprog er forunderligt levende og rent, hendes Billeder baade maleriske og rammende. ...Tove Ditlevsen skal i dag sætte sig de store Maal. Hun skal drage ud i den store Kamp for at vinde den store Sejr. Hun kan nemlig gøre det tror jeg – nej, ved jeg. Gudbenaadet er saadan et stort Ord, og jeg vil nødigt bruge det. Men Tove Ditlevsen er i hvert Fald den eneste af de unge i Dag, jeg kunde fristes til at bruge det om, hvis Ordet skulde bruges."

Knud Nielsen, Sorø Amtstidende, 29. september 1943

 
 
Danish Arts Agency / Literature Centre    H.C. Andersens Boulevard 2    Copenhagen DK-1553    Tel: +45 33 74 45 00