Anmeldelser om Peter Høeg

"Den danske skrivekugle Peter Høeg har forvandlet sin forestilling om det 20. århundrede og sine fortællinger om natten til en vaskeægte dansk thriller, der blander det bedste af en Umberto Eco, af en Jules Verne, af en Carré tilsat de høegske specialiteter plus det særlige sprudlende fortælle-talent a la Blixen. Man læser helst de 436 sider i et stræk - det kan af søvn-behov og andre årsager ikke lade sig gøre."

Holger Ruppert i B.T., den 24. april 1992

"Sagt med det samme: den tykke bog med den halvtriste titel "Forestilling om det tyvende århundrede" er i enhver henseende noget særligt.
Det er, som om romanen her har gjort sig fri af alle sine "officielle" forpligtelser - for bare: at fortælle. Og de historier, den fortæller, ligner heller ikke ret mange andre, selv om meget i dem er hugget her, dér og alle vegne.
Med en så original og respektløs fantasi er vi ikke vant til, at forfatterne tager på de sidste 100-150 års danske klassesamfund fra slot til lejekaserne. Men her er de altså - de besiddende og de besiddelsesløse, de privilegerede og de underprivilegerede, de troende og de kriminelle, samfundsstøtterne og samfundsfjenderne. Vi kommer hele kompasset rundt, mens vi fra midten af 1800-tallet på den litterære kængurustylte bevæger os ned mod vores egen tid."

Jens Kistrup i Berlingske Tidende, den 27. august 1988

""De måske egnede" er en formidabel bog. Formidlet af Peter Høeg med hans suveræne blanding af spænding og erkendelse, videnskabelig detailfiksering og fængslende følelser, tvunget på plads, frosset inde, fordi smerten ved at frigøre dem, er så stor. Men det er også en grusom bog. Fordi den bygger sit univers af mennesker og instititioner op på denne smerte. På følelsernes anspændelse og deres martrede udløsning som hævn, beregning og nådesløshed. Og her er ingen bedre end andre. Eller værre. Hverken systemets repræsentanter, eller dets ofre: Børnene, de unge. Uskylden ligger for dem alle hinsides tiden. I et glemt land, en fortrængt dimension."

Henrik Wivel i Berlingske Tidende, den 1. oktober 1993

"Der er mange flotte, filmiske passager. Peter Høeg kan beskrive en abes nonchalant-præcise bevægelser, så man ser dem for sig. Og fortællingens grundlæggende metaforik er hele tiden dyreverdenens, menneskene er dyr, dyrene er mennesker, mens Peter Høeg søger ned mod nogle grundsandheder om arternes og kønnenes kamp. (...) Peter Høeg er en høj bevidsthed og en høj intelligens. Denne intelligens jonglerer mesterligt med kendte genrer og klicheer, den underholder kreativt og postmoderne i et effektivt spil på psykologiske grundmønstre og velbeskrevne ursymboler."

Bjørn Bredal i Politiken, den 31. marts 1996

"Men er Høegs fortællinger da blot en kommentar til filosofi og litteratur, uden eget liv? Msske en nærliggende risiko, med så megen viden og så megen stilbevidsthed, men den løber han ikke: Roligt og intenst ruller han den ene skæbne efter den anden op, gerne som en fortælling i fortællingen, og ender med at forene rammen og kernen i en pointe, der jo usvigeligt bekræfter kærlighedens kvantespring: Intet menneske lever i et lukket system, hvorfor kærligheden heller ikke lader sig reducere til termodynamikkems love.
Peter Høegs fortællinger er ikke "bare" endnu et vellykket fiktionsværk. Han har fuldt færdig international klasse."

Søren Vinterberg i Politiken, den 28. september 1990