Anmeldelser om Herman Bang
|
Om
Ved Vejen
|
|
Og medens man gennem denne stil får indtryk af noget
Maskinmæssigt, mener Hr. Bang underligt no ved sit Foredrag at give
selve Livet i dens Bevægelighed og Mangfoldighed. Han vil være,
hvad man i Malerkunsten kalder Impressionist, og gengive det
øjeblikkelige Indtryk: Tingene som de lige nu ser ud for Öjet, ikke
saadan, som vi har vænnet os til at forestille dem, skønt de ser
anderledes ud. Ved fremstillingen af store Masser virker denne
Malermaade fortrinlig, og hvor det gælder om at afbilde en Katastrofe -
Ruin, Ulykke og Død - med alle dens Smaabegivenheders
Massevirkning faar Hr. Bangs Stil ogsaa en stor Magt til at gribe og
betage. Derfor hans Forkærlighed for de mest spændende Optrin, hvor
alt rykkes ud af Folderne og kommer i uvant Bevægele.
Naar man nu ser bort fra den forkastelige Stil, saa er Ved Vejen iøvrigt
en ganske fortrinlig Novelle, som indeholder store Løfter for Fremtiden
hos en Forfatter, der vist ikke har fyldt de Tredive endnu.
|
|
Edvard Brandes i Politiken 12.11.98
|
| |
|
Om
Stuk
|
|
Begivenhederne taler kraftig nok for sig. Og Hr. Bang har levendegjort
dem med udmærket Virkning. Hans kunst er, (...) at kunne fastholde en
øjeblikkelig Situation i sin illuderende Bevægelighed. Det er gjort her
som paa faa Steder i vor Literatur. Hr. Bang har just den rette
Djævelskab i Fingrene. Stilen har Spekulationens rastløse Feber og
Fallitens knugende Fortabthed. Romanen er et Stykke Kulturhistorie,
som lyslevende vil lade Overfladen af Firsernes Kjøbenhavnerliv
fremstige for Eftertidens Læsers Blik - og melde ham, hvilke jammerlige
kapitalistiske Spekulationsforhold paa Bekostning af Mængdens
Armod vi i denne Periode har levet under.
|
|
C.E. Jensen i Social-Demokraten, 16. oktober 1887
|
| |
|
Om
Stuk
|
|
Stuk føles som en Indledning, en Ouverture til en romanrække om
Kjøbenhavn. Dens Mange Personer markerer de Poster, Forfatteren vil
bemægtige sig - som klingende Lyd af de mange Melodier, den
efterfølgende Komposition vil bruge til Ledemotiver. Ifjor viste Hr.
Bang sit Talents overordentlige Smidighed i den udmærkede Novelle
Ved Vejen, iaar rykker han med klingende Spil ind i Hovedstaden, hvor
man skulde tro ham bedre hjemme. Maaske er Stoffet ikke saa nøje
sigtet, til Gengæld er Stilen i de beskrivende Parter langt roligere. Hr.
Bang raader over megen Modenhed og en hurtig Satire i Opfattelsen,
og han har en rig Erfaring at udnytte. I sin næste Roman vil han paa
intet Punkt lade sig nøje med Ovefladen, med Stuk.
|
|
Edvard Brandes i Politiken, 4. november 1887
|
| |
|
Om
Stuk
|
|
Stuck? - hvad er Stuck? For et Par Maaneder siden vidste ingen, hvad
det var. Jeg trode det var Navnet paa en Mand, og nu vTd hele Norden,
hvad det Ord betyder. Der er kommen noget af et stort Værks Anslag
og Vibration over Titelen, og Grunden, tænker jeg, er den, at man har
Følelsen af en usædvanlig Forfatternaturs Gjennembrud i Bogen. (...)
Herman Bang har i sin Natur en Modsætning, som gir store
Forfatterbetingelser: - en umiddelbar Friskhed i Indtrykket og paa den
anden Side en gammel Slægts, jeg havde nær sagt europæisk
raffinerede Bevidsthed til at omsætte det med; det er, som
Nervestrengen toner Tingen ud just med det Navn, den Klang og
Farve, den har for ham. Han søgte engang at finde sig selv i en
opsigtsvækkende affekteret Stil; men nu, han har fundet sig, er alt det
passeret Stadium, han har alt længst bevist at være Herre paa Feltet.
|
|
Jonas Lie i Dagblaget (Kristiania), 23. december 1887
|
| |
|
|
