Anmeldelser om Merete Pryds Helle
|
Om
Men jorden står til evig tid
|
|
Når man læser, har man en mærkelig fornemmelse af at bevæge
sig gennem vand, for nu at anvende en af romanens egne forestillinger. Det hele
er klart og føleligt; så enkelt og alligevel så forfærdeligt kompliceret. Det
hele flyder sammen, kunsten, videnskaben og mytologien mens menneskene selv til
evig tid synes adskilte og dømt til forgæves at række ud efter hinanden.
|
|
Berlingske Tidende, Lars Handesten, 15.11 1996
|
| |
|
Om
Fiske i livets flod
|
Merete Pryds Helle blander uforfærdet forskellige
skriftarter i sin store roman: den jævnt fortællende, den minutiøst skildrende
(og grundigt researchede!), den tungetalende metaforiske. Fortidige
bevidsthedsformer ridses op i kontrast til de nutidige. Realisme sameksisterer
med fantastiske påfund. Romanen er, ligesom hendes tidligere romaner, bevidst
uren i sprog og genre.
'Fiske i livets flod' er hendes mest ambitiøse bog til dato, og uden tvivl den
bedste. Man læser spændt og lader sig villigt indfange af de labyrintiske
historier - romanen har det episke sug, der kendetegner høj fortællekunst, og
som i grunden unddrager sig analyse.
|
|
Politiken, Niels Brunse
|
| |
|
Om
Solsiden
|
|
"Solsiden" opsuger temaer og former fra hele
forfatterskabet. Der er barsk opvækst, besynderlige transformationer og flere
spor, som man kender det fra den unge Pryds Helle, der er det store
kulturhistoriske udtræk, som det findes i "Fiske i livets flod".
Noget nyt er den enkle og ligesom gennemlyste romanform, hvor det kosmiske og
det banalt hverdagslige foldes ind i hinanden gennem en både ligefrem og
egenartet prosadiktion. Merete Pryds Helle er og bliver noget særligt i yngre
dansk litteratur, selvom hun bor i Italien.
|
|
Jyllandsposten Jon Helt Harder 24.10 2001
|
| |
|
|
