Anmeldelser om Henrik Bjelke
|
Om
Rygternes Atlas
|
|
Stilen er manden, umiskendelig, og uanset hvem og hvad det handler om, så taler og tænker figurerne som et ekko af deres ophavsmand. Hvad der betyder, at Bjelkes personer fabulerer fanden et øre af, er oratoriske begavelser, fræsende og på en gang arabeskagtigt snørklende, ynder at danse på alle mulige og umulige tangenter, og så på den anden side er de straight forward jappende.
Forfatteren er vanen tro sprolig veloplagt, uregerlig og ustyrlig.
|
|
Erik Svendsen,Politiken d. 4. maj 1992
|
| |
|
Om
Rygternes Atlas
|
|
Bjelkes sprog er en lyst at læse, det knopskyder på det barokkeste og helt uden finfølelse. Der er ikke tale om elegant og mesterlig pastiche på forrige århundredes litterære sprog som i forbilledet Højholts blindgyder, men simpelhen om ren og skær sprogglæde eller måske snarere syntaksglæde. Og det er naturligvis i anvendelsen af denne stil, at det viltre informationsmylder helt konkret har sit udspring.
|
|
Lars Bukdahl d. 28.maj 1992, Kristeligt dagblad
|
| |
|
Om
Togplan for Otto
|
|
Det er en ren fornøjelse at læse Bjelke. Han er en blændende dygtig skribent, uforlignelig i sans for, hvor stram og knap man kan gøre en tekst, uden at den mister sit sanselige, sit sandsynlige og sit episke moment. "Togplan for Otto" er således på én gang en ikke indfølende, men indfølt, nær og intim "Man gjorde et barn fortræd"-historie og en præcis, kølig pinpointing kulturanalyse. Det kræver en mesterlig pen, at kunne sammenføje disse sfærer, men Bjelke kan.
|
|
Poul Erik Tøjner, Weekendavisen 1990
|
| |
|
|
