Anmeldelser om Niels Lyngsø
|
Om
Force Majeure
|
|
Lyngsø forsøger (…) at spænde over modernismens grundparadoks i en poesi, der på én gang vil være selvkredsende og nysgerrigt verdensvendt, på én gang frag-ment og labyrint. Resultatet er særdeles krævende læsning, her må man mobilisere både øje og øre. Man pendler mellem at tænke så det knager, og sansende give sig hen til ordenes magtfulde musik. (…) Hvorfor hedder værket Force majeure? Vel sagtens fordi det langs alle sine krøllede veje kredser om det, der spolerer retlinet tænkning og færdige planer. Eksistentielt er bogen at opfatte som en frygtsom lovsang til det, der overvælder os, alt der, der vokser og virker efter egne, i sidste ende uudgrundelige love, som når lysten besætter én og døden bortriver en anden, og som når vi med måbende ansigt følger skyformationers skiften på himlen.
|
|
Erik Skyum-Nielsen i Information den 3. september 1999
|
| |
|
Om
Morfeus
|
En af nyere tids væsentlige lyrikere, Niels Lyngsø, er barslet med et hovedværk. Og det holder.
Det er enovervældende oplevelse at få Niels Lyngsøs nye værk, 'Morfeus', i hånden... Lyngsø skriver sig her ind i litteraturhistorien... For sjældent har jeg været så opmærksom på, at det at læse er at være en krop med en faktisk ting i hænderne. Om Morfeus er et mesterværk, må tiden dømme - men det er et uomgængeligt hovedværk.
|
|
Bo Jørgensen i Politiken den 8 september 2004
|
| |
|
Om
Morfeus
|
Udgivelsen Morfeus får sin plads i litteraturhistorien, fordi den er så radikalt eksperimenterende både formelt, æstetisk, genre- og layoutmæssigt og som designet objekt.
På flere måder er det en mærkedag for dansk boghistorie i dag, hvor Niels Lyngsø udsender en mappe af en bog. Jeg har aldrig set noget lignende herhjemme. Det er et imponerende arbejde, respektindgydende.
|
|
Erik Svendsen i Jyllandsposten den 8. september 2004.
|
| |
|
Om
Morfeus
|
...en på samme tid sanselig, stoflig, og tankemæssigt let, bevægelig, poesi. Morfeus virkeliggør ideen ... ved at føje lag til lag, lægge spor på spor sammen til en helhed uden enhed: En samling af fragmenter forenet i et rum, hvor læseren frit kan færdes... Lyngsø holder sin vision af et mylder på kanten af kaos op imod en anden idé, som han elsker lige så højt: den afklarede, klassisk harmoniske orden.
[Morfeus er] en umådelig righoldig sproggenstand, som vi næppe foreløbig bliver færdige med, som lang tid fremover vil sætte dagsordenen for mange kvalificerede diskussioner om kunst og litteratur, og som indimellem kan virke som en meddelelse, der kommer rejsende til os fra et lyspunkt i det ydre rum.
|
|
Erik Skyum Nielsen i Information den 9. september 2004
|
| |
|
|
