Uddrag fra
København
Af Katrine Marie Guldager
STENGADE
Anne havde ikke været ude ad døren i mere end 20-25 minutter, før hendes mand, Niklas, begyndte at føle sig skidt tilpas. Først gjorde det bare lidt ondt i hovedet, så syntes han også, at han mærkede en vis ømhed i musklerne. Han følte en trang til at lægge sig et øjeblik. da han vågnede, var han syg. Det var det samme, hver gang hans kone rejste væk, han blev syg, og han blev ikke rask, før hun kom hjem.
Undenfor rullede en hedebølge hen over København, og i baggården stod en dreng og spillede bold. Nogle kvinder lå i græsset og slikkede sol. Niklas drømte, at han stod i et varmt køkken og lavede mad. Hans kone sad i IC3-toget og var ved at træde en nål. Normalt ville hun ikke give sig til at sy i et tog, men nu var det tilfældigvis hendes yndlingskjole, der havde mistet en strop. Toget nærmede sig Fredericia, og nålen satte sig fast. Hun kiggede på sin medpassager, smilede undskyldende og måtte bruge kræfter for at få nålen igennem.
Niklas vågnede.
Han lod et af rullegardinerne rulle op og så ud i gården , hvor drengen netop sparkede bolden ind i muren. Fra en af lejlighederne kaldte hans mor. Det var spisetid. de kvinder, der havde ligget i gården og slikket sol, pakkede deres ting sammen, bar deres tæpper over til deres cykler og begyndte at trække ned mod Korsgade. Niklas gik ud i køkkenet og skænkede sig et stort glas mælk. Da han kom tilbage, hørte han, at der var kommet en hveps ind i værelset, men han var så træt, at han lod den være. Han drak mælken i ét drag og snappede efter vejret.
Anne stod foran en butiksrude på gågaden i Århus og spejlede sig. Hun havde stadig god tid til at finde ned til hotellet, bade og klæde om, sprøjte sig med parfume. Alligevel kunne hun ikke rigtig slappe af. Hun tænkte på at ringe hjem, men syntes ikke, at hun havde noget at sige. Hun fandt hotellet og fik udleveret en værelsesnøgle. Hun badede, klædte om på det halve af den tid, hun havde til rådighed, og da hun havde sprøjtet sig med parfume, smed hun sig på sengen og lå og stirrede op i loftet.
Drengen, de havde oppe for at spise, kom ned igen. I en time stod han og sparkede sin bold ind mod muren, så kaldte hans mor på ham igen.
- Jeg kommer nu, råbte han tilbage, men hans mor kunne ikke høre ham. Han skød bolden ud i det blå og gav slip på alle sine lemmer som en sprællemand.
Han ville ikke op.
Hen under aftenen begyndte det at støvregne, to ugers hedebølge var slut. Niklas så nyheder iført et par underbukser, der var for store. Hans mor ringede. Hans lillebror var på vej hjem fra en ferie i Grækenland, om få minutter ville han sammen med de øvrige passagerer bevæge sig ind gennem lufthavnen.
I Århus besluttede Anne sig for, at det var tid til at komme afsted, og tog elevatoren ned i receptionen. Hun havde sin stropkjole på. Men idet hun passerede et stort spejl i nærheden af udgangen, så hun, at den strop, hun havde siddet og syet i toget, sad skævt. Hun standsede foran spejlet og ærgrede sig. Så rystede hun ærgrelsen af sig og begav sig til universitetet, hvor hun straks blev mødt af to kolleger, hun ikke havde set i årevis. Først da hun smagte på isdesserten, kom hun igen i tanke om stroppen. Uden at hun rigtig vidste hvorfor, undskyldte hun sig tidligt og gik tilbage til sit hotelværelse.
Da telefonen ringede, lå hun og stirrede op i loftet. Niklas lød lidt søvndrukken og forvirret, da han spurgte hvordan hun havde det. Hun vidste ikke, hvad hun skulle svare. Mens hun sad med røret hvilende på skulderen, fandt hun en saks frem og klippede den skæve strop af.
Dagen efter skulle hun til et vigtigt møde, hvor hun skulle fremlægge ikke bare sit eget, men hele afledingens arbejde for et firma, der muligvis var interesseret i at lave en sponsoraftale. det var et møde, hun havde arbejdet sig frem mod i månedsvis, hun havde kufferten fuld af nogle store, lysegrønne plancher. Alligevel følte hun pludselig, at mødet var uden betydning. Hun savnede sin mand, og skønt hun havde set ham samme morgen, føltes deres adskillelse forkert.
Drengen, der lå i sin seng og drømte, var lettet over at vågne. Han hørte lyde fra værelset ved siden af. Han kunne høre, at hans mor havde besøg, men han vidste ikke af hvem. Hun troede, at han sov og aldrig hørte noget, men det kunne han ikke undgå. Han var lige ved at tage tøj på og liste ned i gården for at se på stjerner, men han var bange for at blive opdaget. I stedet åbnede han vinduet og kiggede ud i gården. På den anden side af gården var der en mand, der sotd og nød den kølige natteluft, men drengen kendte ham ikke og tænkte ikke mere på ham. Manden derimod var nysgerrig, hvad drengen angik. Han kunne genkende ham nede fra gården og følte pludselig en mærkelig omsorg for ham.
Anna ringede ned til banegården i Århus for at høre, hvornår der gik et tog mod København, men før hun fik forbindelse, fortrød hun. Hendes kolleger ville blive skuffede over, at hun uden videre havde opgivet deres sag. I stedet tændte hun for fjernsynet, fandt nål og tråd frem og gav sig til at sy.
Næste eftermiddag steg hun af toget på Nørreport og gik langsomt op ad stentrappen. Uanset hvor kort tid, hun havde været væk, elskede hun at komme hjem til København. Hun ville aldrig bo andre steder. Midt på trappen lagde hun mærke til en dreng, der sad og så rigtig skidt ud. Han havde lukkede øjne. Anne overvejede om han var bevidstløs, og rørte forsigtigt ved hans ene skulder. Drengen åbnede langsomt øjnene og sin ene hånd.
- Jeg har fundet min tand, sagde han og viste Anne det beskidte indhold af sin hånd.
- det er godt, sagde hun beroligende.
Hun strøg det klæbrige hår væk fra hans pande og gik videre.
|
|
