Uddrag fra
Det grønne øje
Af Katrine Marie Guldager
Nu må De ikke tro at det er alle grene af familien, jeg uden tøven fortæller Dem om. Der er begivenheder i min familiehistorie jeg ikke bryder mig om at De skal kende til. Der er familiemedlemmer som jeg faktisk ikke føler mig beslægtet med. Ja, visse menneskers historie fortjener ikke at blive fortalt videre, sådan ser jeg det. Nogle menneskers liv er katastrofer, man får absolut intet ud af at dvæle ved den håndfuld omstændigheder, de har efterladt, og det er ikke min hensigt at være retfærdig. Min fars familie har aldrig bragt noget godt ind i vores familie, jeg ved ikke hvorfor jeg skulle omtale dem, de gjorde ham arveløs.
Min far var radikal. Han havde, sammenlignet med sine omgivelser, radikale politiske opfattelser, og han havde også svært ved at indordne sig under autoriteter. Jo ældre han blev, jo oftere lå i han strid med en eller anden offentlig myndighed. Hvor ofte har jeg ikke hørt på hans lange udredninger om udviklingen i den og den sag, og hvor ofte har han ikke ægget min mor og mig til forargelse over det og det svar i den og den sag. Særligt husker jeg den episode der her på egnen går under navnet "Krigen om elmetræerne".
Min far var over 70, da der blev konstateret elmesyge på kirkegården, der, det regnede han nemlig ud, ligger nøjagtigt 1200 meter herfra. Denne elmesyge bekymrede min far meget, for den er som bekendt meget smitsom, og han var naturligvis bange for at smitten skulle brede sig til de fire elmetræer vi havde. Min far holdt meget af de elmetræer. Derfor var han langtfra tilfreds da det af en sagkyndig, en landskabsarkitekt, hvis jeg husker ret, blev besluttet kun at fælde de træer på kirkegården som allerede var begyndt at visne. For det første stod træerne så tæt at rodsammenvoksningerne hurtigt ville få bredt smitten til alle træerne, og derfor var løsningen meget midlertidig. Men det var nu ikke det der var min fars største bekymring. Min fars største bekymring var de elmebarkbiller der var blevet fundet, for jo flere træer man lod stå, jo større kunne et kommende udbrud blive, og jo flere elmebarkbiller ville der være på kirkegården. Det ville unægtelig bringe vores træer i fare, for barkbiller kan jo flyve. Det var det min far skrev til Men som svar fik min far den besked at elmebarkbiller maksimalt flyver 1000 meter, og desuden ville han vel ikke forlange at man fældede alle kirkegårdens elmetræer blot for at beskytte hans fire private træer. Men det var netop det min far forlangte, for elmesygen hærgede Sydengland på det tidspunkt, og min far kæmpede efter devisen "red, hvad reddes kan".
Da tidspunktet kom hvor de allerede visnede træer skulle fældes, blev de afmærket med et stort rødt kryds. Og jeg ved at min far var nede på kirkegården den dag, for jeg var med ham. Hvad jeg stadig ikke ved er om det virkelig kan være rigtigt at min far i løbet af natten var nede at afmærke endnu syv træer, som derfor blev fældet dagen efter.
Menighedsrådet overvejede at indgive en politianmeldelse, og når de i sidste øjeblik afstod fra det, tror jeg det skyldtes at der ikke var skyggen af bevis i sagen. Næsten alle havde på et tidspunkt haft lejlighed til at gå ned og afmærke de syv elmetræer, og også andre end min far havde grund til at gøre det, for kirkegården havde mange naboer inden for en kilometers omkreds, og otte af de naboer havde elmetræer.
Men faktisk tror jeg min far ærgrede sig en smule over at det aldrig kom til nogen egentlig anklage mod ham, for han brød sig ikke om den mistanke man havde til ham, og hvis det var kommet til en retssag, havde han haft glimrende lejlighed til at fremhæve de mere Kunne man, det var det spørgsmål min far ville have stillet i retten, kunne man tillade sig at bringe andre folks træer i fare, blot fordi en sagkyndig mente at vide at elmebarkbillen kun flyver 1000 og ikke 1200 meter? Hvad nu hvis elmebarkbillen havde medvind, kunne den så ikke flyve længere? Hvad nu hvis de 1000 meter var en gennemsnitskapacitet? Hvad nu hvis enkelte medlemmer af arten kunne flyve længere? Min far var meget oprørt over at man kunne tage så let på den slags spørgsmål, særligt når de involverede "andre folks træer."
|
|
