Styrt

Af Katrine Marie Guldager

Vindue

Jeg genkender kun halvdelen af det som skulle være mit liv: Ugerne skærer sig ind i min hud som et net, jeg
kun i øjeblikke kan se igennem. Jeg står op, og vælter mig ud i gaderne i ravende beruselse, falder over et
mågeskrig og kalder det mit. Jeg slår ud med armene og lader 7 og 5 være lige: Min hukommelse er som vinduer i foråret, der skaller af og af, det jeg husker, som det mørnede træ som langsomt skrider fra hinanden.