Love from Trieste

Af Kirsten Thorup

LA BELLE

Hun satte sine små sko lige inden for døren og skiftede til broderede tøfler.

Der var strøet sand på gulvet. Hun så et træ lige uden for vinduet. Lige uden for vinduet så bladene rørte ruden. Træerne springer ud i april. Der var længe til april. Sommeren var ikke forbi endnu. Vinden er kold og hård i april. I april skinner fuldmånen og nætterne er helt lyse i april. Sommeren var ikke forbi sommeren var altid meget lang. De fleste mennesker dør i april.

På denne meget varme sommerdag tænkte hun tilbage på sin barndom og erindrede alle de mange søndage hendes far og mor havde været ubønhørlige og en uhyggelig mørk stue og en stor skægget mand som på en dyster og uforståelig måde snakkede løs. Hun følte sig knuget af de bibelske citater som var helt utilgængelige for hende og tiden faldt uendelig lang.

Hun gad næsten ikke gå hen ad den meget varme og støvede vej og bladet (med de 2 små engle) hun havde i hånden var svedigt og krøllet.

Hun gik ud i køkkenet hvor maden stod smurt til hende. Da hun var færdig vaskede hun tallerkenen af og stillede den ind i skabet. Hun satte sig ind i stuen ind i sofahjørnet.

La Belle tænkte på om hun skulle læse en smuk bog eller gå ud til træet.