Uddrag fra
Breve
Af Jens Smærup Sørensen
Hjertelig tak for det fremsendte tilbud vedrørende køb af min sjæl. Det er nu allerede otte dage siden jeg modtog det, og når jeg ikke straks har svaret Dem må De ikke tage det som udtryk for andet end at sagen naturligvis også efter min mening fortjener at blive grundigt overvejet. I det følgende skal jeg tillade mig at præcisere hvilke tanker jeg desangående har gjort mig; lad mig dog allerførst understrege at Deres elskværdige henvendelse har måttet forekomme overordentlig smigrende for en mand der, som jeg, i enhver henseende opfatter sig som middelmådig. Uanset om det vil lykkes os at nå til enighed om betingelserne for den af Dem foreslåede overdragelse, så skal De vide at alene dette at have fået mulighed for at indgå i seriøse forhandlinger med en person af Deres indiskutable statur nok for altid vil komme til at stå som en af mit livs stjernestunder.
Om De havde fundet det betimeligt at kontakte mig for, skal vi sige, en halv snes år siden, eller i al fald for en femten-tyve år siden, så er jeg da heller ikke i tvivl om at jeg straks og ganske uden betænkning ville have slået til. De bør stadig ikke aflede heraf at jeg nu så at sige på forhånd skulle stille mig mere skeptisk, endsige afvisende overfor en sådan handel, men det kan vel på den anden side ikke nægtes at man med alderen bliver tilbøjelig til at udvise lidt større forsigtighed ved indgåelsen af enhver mere vidtrækkende aftale. Jeg er bange for at især et mindre heldigt bilkøb for nogle år siden i mit tilfælde har forstærket en sådan tendens, og jeg må derfor bede Dem have mig undskyldt hvis enkelte af mine bemærkninger og forslag til udformningen af en eventuel kontrakt skulle forekomme Dem lovlig pernitne.
I Deres skrivelse befatter De Dem så godt som udelukkende, og man kunne da heller ikke med rimelighed forvente andet, med spørgsmålet om prisen på ovennævnte fideikommis. Jeg skal da også straks indlade mig herpå, for dernæst at fremdrage yderligere et par punkter som ud fra min synsvinkel heller ikke kan siges at være uden enhver interesse.
De ser Dem altså i stand til at tilbyde mig en godtgørelse bestående af tre forskellige kategorier af ydelser, og da De betoner at alle tre vil kunne falde i ubegrænset omfang må en stillingtagen til deres prioritering nok anses for overflødig. Jeg skal derfor tage dem op i den af Dem valgte rækkefølge.
Hvad angår Kvinder må jeg da med det samme tilstå at den fulde udnyttelse af Deres rundhåndede begunstigelser næppe vil komme på tale. Ganske vist er hele kvindeligheden naturligvis fortsat i besiddelse af min uindskrænkede sympati, men dette at få `fri adgang til alverdens kvinder´, som De så storstilet udtrykker det, imødekommer hos mig ikke længere en lyst af samme absolutte karakter som det utvivlsomt kunne have gjort i mine yngre dage. For nærværende optræder faktisk ikke mange flere end tre á fire repræsentanter for omtalte køn som seriøse genstande for min attrå. Tre af disse tilhører min og min hustrus nærmeste bekendtskabskreds. Den fjerde, som jeg da ikke vil lade ude af betragtning, er en kendt tv-speaker, men jeg tør heller ikke indestå for at jeg ikke i sidste instans vil foretrække at bevare det særligt friktionsløse ved dette forhold som er forbundet med dets ensidighed og delvise anonymitet. Et lignende forbehold vil dog ingenlunde gælde de tre førstnævnte, men derimod nok et andet, især for den enes vedkommende som jeg givetvis først ville opsøge; for hun er desværre gift med den mand som jeg i mange år har turdet anse for at være min bedste ven. Det ville derfor være en væsentlig aflastning hvis De personlig kunne tænkes at være villig til at medvirke til at forholdet til hende gennemførtes uden at hans tillid til mig led skade derved. I modsat fald vil nemlig også hensynet til deres teenage-datter, som jeg altid har haft en udtalt svaghed for, kunne rejse sig som en trussel mod min handlefrihed. Mange skilsmisser kan vel nok blive til fordel også for børnene, men vi kender ikke desto mindre eksempler på at disse kan føle sig svigtede og måske som følge heraf blive ligeglade med alt, og vi bevidner netop her i nabolaget et sådant tilfælde hvor sønnen kort tid efter forældrenes brud begyndte at tjene store penge, hvilket vel kun kan lade formode at han har kastet sig ud i intensiv kriminalitet. De vil sikkert forstå at jeg med den største beklagelse ville se noget lignende overgå en datter af min gode ven og min påtænkte elskerinde, men jeg ville naturligvis også finde det vanskeligt at modsige Dem, hvis De skulle mene at jeg forsøger at gøre mig til af et ansvar som rettelig ikke tilhører andre end netop forældrene. Til gengæld kan jeg måske glæde Dem med at et tilsvarende hensyn til min hustru ikke vil give anledning til nogen egentlig tilbageholdenhed. Hun har i årenes løb ved adskillige lejligheder udtrykt ønsket om at forlade mig, og jeg skal da ikke, idet jeg forudsætter den situation at jeg vil komme til at stå med andre muligheder, lægge hindringer i vejen for at hun omsider kan få dette ønske opfyldt.
Jeg risikerer muligvis at vække forundring når jeg nu må vedgå at min relative fordringsløshed ikke alene gør sig gældende over for Kvinder. Det siger sig selv at jeg er lige så imponeret som beæret over Deres enestående kulance, men Rigdom i det omfang De skitserer, guld, jordbesiddelser, slotte, alt dette forekommer mig snarere, som det jævne og småternede gennemsnitsmenneske jeg jo i bund og grund er, ja snarere, og tag mig det ikke ilde op, at være en byrde end det modsatte. I mange år har jeg nemlig oplevet det sådan at mine beskedne indkomster svarede som hånd i handske til mine behov. Jeg er dog nu, efter i disse dage at have tænkt nærmere over mange ting, blevet klar over at min veltilfredshed delvis har grundet sig på et selvbedrag. Når jeg har hævdet at jeg aldrig ville fraflytte dette hus om man så ville give mig et andet til den dobbelte værdi, så har jeg nok i nogen grad gjort det ud fra den antagelse at et sådant tilbud sandsynligvis aldrig ville indløbe. Noget i samme retning har uden tvivl spillet ind når jeg så ofte har erklæret at jeg aldrig ville svigte vores faste feriemål, mens derfor bilens vedkommende endvidere har ligget idealistiske motiver bag. Jeg har ved enhver given lejlighed forsvaret dens uanselige størrelse og motorkraft med en sådan påståelighed at jeg både på min arbejdsplads og i vores omgangs kreds næsten er blevet en smule berygtet som forkæmper for en højnelse af den enkelte borgers økologiske bevidsthed. Det er først nu, efter Deres henvendelse, gået op for mig hvor lattervækkende jeg i grunden har stillet mig an ved således at ville gøre verdens frelse afhængig af en så ubetydelig person som jeg selv. Jeg har med andre ord måttet revidere mine behov. Et større og smukkere hus i et bedre kvarter betragter jeg i dag som et fornuftigt formål, for så vidt som tanken ikke hermed henledes på noget prangende eller noget som ved sit præg af overdreven luksus kan virke afstikkende i forhold til de nære omgivelser. Ligeledes ønsker jeg ikke at eje en eller flere biler som alene i kraft af deres ydre kan give anledning til misundelse, eller måske endog provokere til hærværk, og jeg kan oplyse at jeg allerede ved en hastig undersøgelse af markedet har fundet modeller som for alle andre end kenderen let kan forveksles med ganske ordinære middelklassebiler. Kun deres udsøgte indre kvaliteter retfærdiggør at de sælges til priser på et niveau som førhen har fået mig til at ignorere deres eksistens. Uden at gå yderligere i detaljer tør jeg alligevel formode at mit samlede forlangende ikke just vil virke afskrækkende på Dem. Ifølge mine foreløbige beregninger vil en kontant udbetaling på fire millioner samt statsobligationer til en værdi af otte millioner fuldt ud svare såvel til mine øjeblikkelige som til hvad jeg kan forestille mig af fremtidige fordringer. Jeg er derfor også overbevist om at De i forbindelse med kontraktens evt. underskrivelse ikke vil anse det for ubelejligt at fremlægge en bankgaranti, lydende på et pengebeløb i nævnte størrelsesorden.
Den tredje søjle i Deres betalingsforslag var jeg umiddelbart parat til at give fuldstændig afkald på. Jeg erindrer nemlig ikke at Berømmelse skulle have øvet mærkbar tiltrækning på mig siden jeg var dreng, men leg vover dog heller ikke længere at udelukke at et ressentiment af samme art som det ovenfor antydede også her kan have lagt en dæmper på den fordomsfrie bevidstgørelse af mine sande tilbøjeligheder. Ikke desto mindre ville det være urigtigt at fremføre at jeg har haft let ved at finde svar på spørgsmålet om hvad jeg i praksis skulle stille op med et sådant gode. Jeg har endda, og jo muligvis ganske fejlagtigt, næret mistanke om at det kunne blive til gene i min daglige tilværelse. Nuvel, jeg ønsker ikke at lade det være aldeles uprøvet, lige så lidt som jeg ville bryde mig om at efterlade det indtryk at jeg på nogen måde kaster vrag på Deres generøse kompensationer. Mit forslag går da ud på at jeg bliver berømt i et nærmere afgrænset område af Afrika, hvortil jeg derefter også vil kunne henlægge mine ferier. Jeg vil dog lægge vægt på at min navn bliver af den slags som kun kan opnås ved store åndelige anstrengelser, gerne også med en vis altruistisk valør, idet jeg meget vel kan forestille mig at den utvetydige respekt som dette må aftvinge omgivelserne vil tilføre disse ferier netop det ekstra der kan fuldende deres præg af amnesi over for hverdagene. Præcis hvilken skelsættende indsats jeg skal være berømt for må jeg, i mangel på fortrolighed med de foreliggende muligheder, helt overlade til Deres afgørelse. I fald æren for hvad De nu måtte foretrække ikke kan overføres på min person uden at den samtidig fratages en anden, som den med føje tilkommer, må jeg bede Dem i videst muligt omfang at foretage ekspropriationen i overensstemmelse med denne tredjemands eget skøn over egen fordel.
Hermed har jeg også allerede berørt et punkt som De, naturligt nok, har fundet det unødvendigt at medtage i Deres forhandlingsoplæg, nemlig spørgsmålet om min personlige moral. Jeg skal på ingen måde gøre mig bedre end jeg er, end mindre fremstille mig som nogen apostel, og dog er det ikke muligt for mig at se bort fra at der også under effektueringen af områderne Kvinder og Rigdom vil kunne tages fremgangsmåder i anvendelse som dårligt harmonerer med hvad jeg hidtil har opfattet som ret og rimeligt her i verden. Jeg indrømmer at mine forestillinger om disse begreber ikke fuldt ud kan begrundes rationelt, ligesom jeg naturligvis udmærket har forstået at de efter kontraktens indgåelse definitivt vil blive berøvet det skær af gyldighed som de endnu kan forekomme mig at eje. Der er med andre ord blot tale om en overgang, men jeg føler trods alt at De bør vide at jeg imødeser den med en vis uro, ja tanken om den fylder mig med en uforklarlig ængstelse som jeg kun i få sekunder ad gangen formår at gøre mig til herre over, og jeg mener, rent ud sagt, at der kan være grund til at befrygte at min sindstilstand i det afgørende moment vil kunne lægge sig i vejen for handelens lykkelige afslutning. Jeg vil derfor, med henblik på at forhindre en sådan situation i at opstå, spørge Dem om De tilfældigvis skulle råde over midler der kunne mildne denne psykiske passage. Naturligvis tænker jeg ikke hermed på alkohol, medicin eller lignende som i denne betydningsfulde sammenhæng ville fremtræde som et tarveligt islæt. Det er noget anderledes subtilt jeg søger; det ville eksempelvis interessere mig levende om De havde kendskab til argumenter der uafviseligt, om end i modstrid med det umiddelbart indlysende, kunne forbinde mit skridt, i det mindste på længere sigt, med almenvellets fremme.
Om jeg nu sluttelig måtte henlede Deres opmærksomhed på endnu et tema, så ligger en nærmere bestemmelse af betingelserne for generhvervelse mig også i nogen grad på sinde. De er kendt og beundret for Deres usvigelige troskab mod både ånd og bogstav i indgåede aftaler, en grundsætning som jeg i øvrigt også altid selv, i al beskedenhed, har henholdt mig til, og det er derfor utænkeligt at jeg på noget tidspunkt efter at kontrakten er underskrevet skulle anmode Dem om at overveje en revision. Da hertil kommer at de gængse vilkår for reanimering, i fald ønsket om en sådan i mit tilfælde overhovedet blev aktuelt, ville stille mig over for så vældige krav at jeg, ud fra en nøgtern vurdering af mine evner og min karakter, ikke ville stå med nogen troværdig chance for at indfri dem, så forekommer det mig at jeg med rette kunne pådrage mig bebrejdelser for manglende omtanke og ansvarlighed hvis jeg ikke her på forhånd rejste spørgsmålet om indføjelse af en klausul med et noget lemfældigere indhold. En anden og muligvis mere tiltalende variant kunne være at kontrakten i sin helhed blev baseret på leasing-princippet, således at De opnåede den fulde og ubeskårne brugsret inden for en nærmere aftalt årrække. Jeg véd naturligvis ikke om De har til hensigt at binde an med en sådan mere tidssvarende forretningsform, men jeg skal dog herunder ikke undlade at minde Dem om at jeg vel selv, især hvad angår prisansættelsen, har vist mig mere end almindeligt imødekommende.
Tilbage står for mig nu blot den næsten uimodståelige fristelse til at stille Dem et så at sige rent privat spørgsmål. De er selvsagt i Deres gode ret til at mene at svaret herpå må være mig ganske uvedkommende, og jeg ville jo følgelig være Dem så meget desto mere taknemmelig om De, som et særligt udtryk for Deres velvilje, alligevel ville sætte mig på sporet af løsningen på dette, jeg havde nær sagt, mysterium: Hvorfor har De rettet henvendelse netop til mig? Hvad vil De med netop min sjæl? Jeg er fuldkommen sikker på at De, i god tid inden De optog direkte kontakt med mig, har udforsket den grundigt, og jeg har således næppe lejlighed til at lægge nogen bemærkelsesværdig hæderlighed for dagen når jeg nu åbent vil vedstå at den heller ikke ifølge min egen vurdering rummer kvaliteter der adskiller den fra millioner af andre. Vel, sit navn kan den måske lige netop fortjene, den er en sjæl, men så er det også sagt, en sjæl, tilfældigvis min, og middelmådig som jeg selv, ja, jeg spørger Dem: Hvorfor?
Idet jeg afventer Deres svar i håbet om at en handel vil kunne afsluttes til vor gensidige tilfredshed forbliver jeg Deres hengivne.
|
|
