Uddrag fra
Når engle bøvser jazz
Af Peter Laugesen
Pound i et bur i Pisa. Hindemiths
stolte musik fra 1939
pisker frem af en Glenn Gould med fråde om fingrene
så tungt trompeten danser.
Pound er 54 eller 55
- min alder -
og Pisa er fem eller seks år inde i fremtiden,
den som ingen kan kende.
Han tror fuldt og fast at kunst
er et argument. Han er kort sagt sindssyg.
Han går ind i mørket
bag ved en landevejskro: Hvorfor
efterlader I mig ikke bare her. Jeg er kun til besvær.
Hvilken lille mor ville nynne mine cantos
for sit barn i vuggen. Mig, en fascist.
Her er den åbne vej. Nu kommer jeg, Cino.
Der står en plads åben til mig i Dantes helvede.
Mit paradis blev kun fragmenter. Alt er fragmenter,
det hele.
Linjerne vandrer uden hvile rundt om mit bur. Jeg ser dem,
hører dem tale, dem allesammen. Kom bare. Jeg lytter. Jeg ser.
Fra: Når engle bøvser jazz
|
|
