Eksempel på liv

Af Helle Helle

To gader længere væk vågner Marianne med voldsomme smerter i maven.
    Hun sætter sig op i sengen og løfter dynen til side. Det midterste af hendes krop bevæger sig på en måde, hun ikke selv har kontrol over. Mest af alt ser det ud, som om et stort dyr er begyndt at trække vejret i hendes mellemgulv.
    Hun rejser sig og stiller sig på gulvet. Hun når ikke engang at opremse gårsdagens måltider for sig selv, om hun har indtaget noget forgiftet, noget, der gærede, husker ikke, hvad hun har drukket. Hun presser begge hænder hårdt imod maven for at standse dyrets bevægelser.
    Det første opkast lander lige foran hendes fødder og udsender en lugt af våd pels, til trods for sit indhold. Det er ikke noget dyr, hun kaster op. Det er et bogstav. Først tror hun, at det er et A, men da hun bøjer sig og kigger nærmere på det, ser hun, at det er et Å, og så kommer det næste bogstav, et K, direkte ud gennem halsen, og hun kaster op for alvor. En strøm af bogstaver vælter ud af hendes mund, 0 og T og J og P, der er flere af hver slags, langt over 28, alfabetet forlader hende mindst fire gange. For hvert bogstav lettes trykket i maven en smule, og til sidst er der kun en svag smerte rundt om navlen, men den forsvinder, da hun spytter det sidste R ud og sætter sig på sengen.
    Hun er for udmattet til at hente en spand og en klud, ved heller ikke, om det passer sig at vride alfabetet op og spule efter, føler en underlig stolthed over sin præstation, selv om hun selvfølgelig stadig sveder og lægger sig ned i de kølige dyner, og det hjælper.
    Marianne glæder sig over, at middagens skaldyr ikke var forgiftede, at intet råd har fundet sted i hendes køleskab og fortsat sin proces i hendes indvolde. Hun ligger ganske stille og betragter bogstaverne nede på gulvet, hendes højre hånd hænger ud over sengekanten og peger på et 0.
    Så står hun op og spiser et æble, mest for bare at få gang i systemet.