Uddrag fra
Jeg tæller timerne
Af Stig Dalager
For tyve dage siden slap vandet op. I syv dage har der ikke været strom. Er du med? I fire dage var vi her, uafbrudt, 26 mennesker. Der var to kogeplader, og alle 26 tilberedte deres mad her. Overlevelse er et sporgsmål om fantasi og snilde. Man lærer de forskelligste mennesker at kende og må uden afbrydelse leve med deres tilstedeværelse. Én giver sig pludselig til at skrige, en anden jamrer, en tredje brækker sig, en fjerde skruer op for transistoren og bedover sig med musik, andre står som jeg på gangen og ryger. Nogle udveksler madopskrifter og får tiden til at gå med dybfrysersnak. Vi er kreaturer, der venter på vores dom. Mange gange væmmes jeg ved dem, og alligevel har jeg brug for dem. Jeg er nodt til at opfore mig på deres betingelser. Jeg findes ikke længere.
Jeg ku´ ikke engang gå ud at tisse. Det gjorde ondt i nyrerne. Jeg sov i lænestolen. Det gjorde ondt i ryggen, men hvad er ondt i ryggen? Her? Jeg fik menstruation, men der var hverken bind eller tamponer. Og jeg kunne ikke lobe op efter nogen, vel? (Smiler svagt) Til sidst fik jeg lov til at gå på toilettet med en lommelygte, som en eller anden stod med i hånden og ikke ville gi´ fra sig, for jeg tryglede ham. Jeg holdt den i munden og trak trusserne ned.
Toilettet stank afskyeligt og flod over, mine fodder lugtede af lort, tis og bræk. Jeg lukkede ojnene og gik tilbage til de andre, og de lod som om de havde mistet lugtesansen. Eller osse var de bare ligeglade. Jeg ved det ikke, nogle dage kan jeg slet ikke bedomme folk. Én smiler og træder dig over tæerne på samme tid. En anden sender dig det mest bitre ojekast og tager dig pludselig om skulderen, som om han er din gamle ven. Og du kender ham ikke. I kvarteret holder vi sammen. (Ler lidt) Vi klynger os til hinanden som skræmte spøgelser!
|
|
