Uddrag fra
Den pebrede susen - flydende fragmenter og fixeringer
Af Suzanne Brøgger
Jeg lever på et ret usynligt sted, hvor udviklingen er gået ram forbi, og det er jeg glad for. I stedet må en eller anden tåre-gud engang have været her forbi, engang i tidernes morgen, for det er ligesom et trøstesløst sted hvor både huse og træstammer er grønne af mos, fugt og tårer. Det er et ydmygt sted, som man kun finder på ganske særlige landkort.
Ja, det er et helt ubetydeligt sted, men når man kigger nærmere efter eller åbner sig for det, så afgiver det hemmeligheder og afslører mærkværdige pudsigheder, ligesom et stykke hud er fuldt af bjergkæder, når man ser det gennem mikroskop.
I stedet for brød har jeg taget en sten med til jer. Den er syvtusind år gammel og kommer fra kulturens midte, Mullerup, som er en gammel køkkenmødding fra tidlig stenalder. Man støder stadig på stenøkser mange steder og overalt er jorden spækket med pilespidser.
Jeg bor kun 100 km. fra København med tog - men tusinder af kilometre væk - i tid. Jeg bor i en mose, hvor mosekonen brøgger og jeg skriver bøger - og det kan komme ud på ét.
Fra mit vindue kan jeg se hvor verden ender. Det gør den på den anden side af åen over bakken, her ligger en kongegrav fra bronzealderen og lidt længere henne bor en ungkarl på ca. 60 år. Han har boet der alene hele sit liv, og man siger, at han har lagt en stor sten i lænestolen, som han taler til og skåler med, når han tager sig en snaps. Han er meget underholdende og fornuftig. Jeg har mødt ham to gange i løbet af tretten år i mosen. Han er ikke påtrængende.
Fem kilometer væk - hvis man er en fugl - ligger Trelleborg, det bedst bevarede vikinge-monument i Europa, og måske det mest gådefulde? Er det en fæstning? Et slavefængsel? eller et kultisk centrum? Vi ved det ikke, men det har nok været det hele.
|
|
