Uddrag fra
Straus
Af Anders Bodelsen
Ellevte februar
Stort set forløb den seksogtyvende januar 1970 som enhver anden dag i Danmarks næstbedste kriminalforfatters liv, men inden hans dag var omme havde han begået et mord.
Godt begyndt halvt fuldendt. Dette kan ende med at blive min niende roman, og jeg følger de principper, jeg altid har fulgt: Fang opmærksomheden så hurtigt som muligt. Giv et løfte, så gør det ikke så meget, det varer lidt, før du indfrier det. Lad os kigge lidt på min første sætning (men nu har en eller anden djævel allerede fået mig ud af romanen, og jeg griber mig selv i at spekulere på, om den nogen sinde vil blive ført til ende? Var det mon ikke en idé at begynde forfra og begynde med et ettal, dette ettal der altid har skræmt mig, fordi det betyder måneders besvær forude, et stykke arbejde som aldrig kan overskues i sin helhed før det er færdigt, og som aldrig blev helt sådan, som man fra begyndelsen havde tænkt sig?). Hvor kom jeg fra? Jo, lad os kigge på den første sætning. Den spænder forventningen i to retninger. Den ene er åbenlys og egentlig den mindst spændende, i hvert fald den mest ordinære og oftest brugte. Kære læser, står der, hold lidt ud, al begyndelse er svær, men jeg lover jer I skal få et mord. Ikke bare i løbet af bogen (i løbet af bogen får I måske flere), men i løbet af denneher mand det drejer sig om´s første dag. Og den første dag sluger højst to kapitler. Inden da lover jeg jer at vi er midt i det hele. Men giv mig lov at varme lidt op først. Det er trods alt mest spændende når vi venter lidt med det mord. Det skal nok komme, jeg lover jer det.
|
|
