Denne kommen og gåen

Af Benny Andersen

MIT HJERTES INDVANDRER

Jeg modte dig som en fremmed
men fandt ud af at du kendte mig
bedre end jeg selv

Du forte mig på opdagelse i mig selv
du kendte genveje
til oversete udsigter
undersete koralrev
Hvad der på mit kort stod opfort som BLIND VEJ
viste sig at fore til sindets storste
og kærligste lufthavn

Du tog mål af min daglighorisont
og mens jeg sad som på nåle
så du dit snit til
at trække nålene ud
og anvende dem i dit snitmonster
du klippede og ogede og lagde
min gamle konfektionssyede horisont ud
med adskillige tusind kilometer
så den ikke strammede så meget om livet

Forst langt ud på natten
nikkede du tilfreds:
"Den vil nok i begyndelsen foles
lidt rigelig om fortiden
men den er beregnet til at vokse i
og den klæder dig virkelig godt!"

Min livsfordobler
mit hjertes indvandrer
med lidt for vide
let slaskende horisonter
omfavner jeg dig
i denne fortrolige forårsnat.