Vilhelm Hammershøi. Værk og liv

Af Poul Vad

I Hammershøis stuer er kvinden ikke centrum. Hun er der bare, mellem de ting, som også er der, tit ubeskæftiget, som regel ubevægeligt stående eller siddende. At hun feks. læser i en bog har ikke i sig selv nogen betydning: det er ikke en beskæftigelse der skal fortælle noget om den pågældende, helt anonymiserede kvinde, blot begrunde at hun holder sig i ro. I den forstand er kvindens tilstedeværelse tømt for indhold, men så opstår umærkeligt et andet indhold. Hendes tilstedeværelse er en fuldstændig vegetativ tilstand: den fremkalder hverken billedet af en afsluttet handling eller en potentiel handling, den er tværtimod billedet på al handlens fravær - undtagelserne er få og derfor påfaldende: en kvinde der fejer gulv, en kvinde der stiller en kop på et bord, en kvinde der ordner sit hår. Kvindens ikke-handlen blandt de livløse, udtryksfulde møbler og vægge fremhæver øjeblikkets fortryllelse, at tiden står stille, at tomheden er fylde.

Den slags tanker har Hammershøi ikke gjort sig mens han malede sine billeder, tør vi påstå. Kvindeskikkelsen er netop suggestiv fordi den ikke skal udtrykke et tænkt indhold. At den skal være i ro med et fast sluttet omrids er en logisk følge af hele formopfattelsen. Dét har Hammershøi været optaget af, og af det maleriske indhold, at balancere de kølige og varme toner, og lyshedsgraderne, at gennemmale farven til en tæt konsistens eller holde den tynd og gennemskinnelig over undermalingen alt efter hvad formen kræver: det er på dette niveau skabelsesprocessens dramatik udspiller sig, det er her billedets udtryk drives frem til en dramatisk kulmination.

Poul Vad: HAMMERSHØI Værk og liv. Gyldendal 1990