Uddrag fra
En Moder
Af Martin Andersen Nexø
Uddraget er fra skildringen af den kvindelige hovedpersons ægteskabsindgåelse. Den 18-årige Anna, opvokset hos en ældre tante, bliver gift med den 60-årige grosser Oscar Berg. Her får man et indtryk af forfatterens alt gennemskuende naturalistiske blik, formidlet med en ironisk understatement-stil, som vidner om at Nexø har gået i lære hos Henrik Pontoppidan.
Den 60-aarige Grosserer Oskar Berg havde henlevet sit Liv som Pebersvend og desuagtet levet pænt - saavidt Tanten vidste. Alle var da enige om, at han var noget ganske enestaaende af en gammel Pebersvend at være, og det var en staaende Spøg blandt det bedre Selskabs mandlige Medlemmer, at han var kønsløs. Ingen kunde derfor begribe, hvad der nu gik af ham og fik ham til at fri aabenlyst til en ganske ung Pige, som oven i Købet var fattig. Havde hun endda været rig, saa kunde man have forklaret sig det ud fra et Forretningsstandpunkt. Eller om hun havde været ældre, saa kunde det have været den Trang til huslig Lykke, som de fleste Pebersvende før, eller senere hjemfalder til. Men hun var en ganske ung, skikkelig og uvidende Pige.
Over for Pigen behøvedes der ingen Overtalelser. Hun følte allerede den voksne Kvindes Trang til selv at faa et lille Domæne at raade over og havde længe været grundig ked af Opholdet hos den skikkelige, men sippede gamle Tante, der havde bestemte Regler for hvordan enhver Ting skulde udføres, om det saa var at trække en Strømpe af eller paa. Og hun havde sine Krav til Luksus og Hygge, som aldrig var blevet honorerede. Det forekom hende derfor at det at spadsere, ved den gamle Mands Arm ned ad Strøget hver Eftermiddag var et ringe og rimeligt Vederlag for nye Kjoler, Theateraftener og alle de andre Herligheder.
Tanten derimod havde mange Betænkeligheder og raadede nærmest fra. Men hun var af den gamle Skole og mente, at man kun maatte tale til unge Piger om Ribsgelé og Kjolebesætninger, og hun tav derfor med Grundene til sine Betænkeligheder. Den unge Pige lagde da heller ingen Vægt paa Tantens Skrupler.
Saa stod Brylluppet, og meget snart gik det op for hende, at Ægteskabet krævede noget andet og mere af hende end en Tur paa Strøget. Og midt om Natten stod hun let paaklædt og skælvende af Angst og Kulde uden for Tantens Dør og sled i Klokkestrængen. Men den gamle Dame meddelte hende nu - da hun var gift Kone og ikke længer ung uskyldig, Pige - med mild Bestemthed en Hustrus Pligter. Og hun trak straks i Tøjet, fulgte Plejedatteren tilbage og overgav hende til den 60-aarige, fyrige, og ikke lidt ulykkelige Ægtemand.
Siden græd hun og resignerede og gjorde sig fortrolig med og efterhaanden vandt hun tilbage til sin første barnlige Opfattelse af Forholdet som noget for noget - et Mageskifte. Hun søgte da at bringe saa meget som muligt ud af det i Form af Dragter, smaa Rejser og andre Forlystelser; og hun gjorde sig ingen Skrupler derover.
Jo en Gang, hun hørte, at der var Piger, der solgte sig selv for nogle faa Kroner, strejfede der hende Antydningen af en Sammenligning mellem dem og hende selv. Men hun var ikke stiv i at drage Paralleller, og Forestillingen gled forbi, inden den endnu havde afsat noget pinligt, og efterlod kun dyb Sorg over de stakkels, stakkels Piger.
Hendes Omgangskreds tjente ogsaa til at berolige hende. Som Frue fik hun Del i meget, hun som Pige var gaaet Glip af. Naar Mændene efter Bordet trak sig tilbage til Rygeværelset og førte en Samtale, der kun var "for Herrer i Skjorteærmer", sluttede Fruerne sig ogsaa sammen og drøftede Æmner, der nærmest maatte kaldes "for Ægtefolk i Negligé". De talte meget aabent og ligetil - kun ikke som Mændene om dem selv, men om de fraværende. Det blev hende da klart af disse Samtaler, at Mageskiftet var til Stede i de fleste Ægteskaber under en eller anden Form. Ofte var Forholdet som hendes eget, men stundom var det Hustruen der var den købende Part og holdt "Skødehund" Der var ogsaa Forbindelser, hvor man, i Stedet for at tilkøbe sig ægteskabelige Rettigheder løskøbte sig fra tilsvarende Forpligtelser. Og hun troede at lægge Mærke til, at Hustruerne var friest stillede, hvor et eller andet af disse Forhold gjorde sig gældende. I Mønsterægteskaberne derimod, forekom det hende, var Hustruen mere et nøjsomt, pligtopfyldende Tyende.
|
|
