Uddrag fra
Vinter ved daggry
Af Jens-Martin Eriksen
Så bad han to af os komme hen til sig, der til skrænten, for at han kunne instruere os. Jeg ved ikke hvorfor, jeg har aldrig ønsket det sådan, men det var helt selvfølgeligt for mig, at han kiggede på mig. Jeg skulle være den ene af de to. Jeg gik hen til ham, og så kaldte han Ludo hen til sig. Vi to kiggede på hinanden, Ludo og jeg, smilede lidt, vi var forlegne. Kommandanten ville fortælle os om hvordan vi skulle forholde os, den næste dag allerede, når "afslutningen" skulle foretages med de ledsagede. Han tog mig om skuldrene, vendte mig om, så jeg stod med ryggen til ham og i profil til de andre i gruppen, og så forklarede han hvordan. Geværpiben skulle rettes mod baghovedet, han satte en finger i nakken på mig, lige der hvor hovedskallen synes at slutte, geværet skulle rettes lidt skråt op, så skuddet ville kunne gå lige ind uden at møde modstand og splintre noget, gå lige ind og ret igennem til panden og ud, så det hele kunne foregå uden "unødvendigt svineri", uden pinsler. Det skulle vi forstå. Han bad de andre om at komme helt tæt på, helt hen til mig, jeg så ikke noget, men mærkede kun hans finger mod min nakke, der, lige ved det bløde punkt, hvor man ligesom kan mærke, at hovedskallen hører op og de to sener i nakken begynder. Skuddet ville så gå diagonalt opad og ud igennem panden. Det ville faktisk være som en øjeblikkelig bedøvelse, på en måde. Gennembryde den bageste del af kraniet, gå gennem lillehjernen, hjernebroen, synsnervekrydsningen og ud gennem den forreste del af storhjernen og gennem pandebenet. Han forklarede det sådan, helt sagligt, som om det var en anatomitime. Og på en måde, sådan måtte vi forstå det, var det den mest humane måde at gøre det på, og den mest hygiejniske, så der ikke kom unødvendigt svineri. Og ved denne form for afslutning, som der selvfølgelig var gjort tanker om - det var ikke noget han bare stod og fandt på - så mærkede de det så at sige næsten ikke. Det ville bare være som et kort glimt, der jo faktisk kunne betyde hvad som helst.
|
|
