Uddrag fra
Forgjort
Af Pia Juul
Jeg lader dem vågne en morgen i et stort hus med
næsten tomme rum. Sengetøjet knitrer ikke
for det er brugt og blødt.
Den ene er tynd
Den anden er ikke nogen - det er en kvinde,
hun er klædt i mange lag af stof, der er silke og
bomuld,
tyll der stikker, uld der kradser, det er alt sammen
sort,
hun vil ikke tage det af,
hun tager det aldrig af, men han har rørt ved
hende,
nu rører han ved hende igen,
og hun sukker, hun er varm,
der er så meget tøj
hun siger ingenting, hun rører tilbage,
han ligger næsten under hendes side,
han er ikke andet end hud,
og sådan skal det være, sådan er det, sådan har det
været hele natten. Jeg lader dem ligge hvor de er
vågnet,
de kan blive liggende der, lad dem ligge, lad hans
tøj,
være blevet borte, lad dørene være låst, lad dem
altid,
ligge der, lad hende være varm, lad det smitte
ham, lad
rummene give ekko omkring deres lyde, lad dem
være.
Lad dem være
|
|