Uddrag fra
EKS
Af Christina Hesselholdt
"Hvem?", spurgte Daniel.
"Ham, jeg lige har fortalt om: Johan", svarede Judith.
"Sikke noget", sagde Daniel.
"Ja, men det er snart længe siden".
"Forleden nat blev jeg vidne til et modbydeligt optrin. Et par, de var vel halvvejs gennem livet ... ".
"Ligesom os".
"Ja, ligesom vi er. De stod og råbte ad hinanden uden for Den hvide bro, en bodega, som man ellers let overser. Den ligger på en førstesal, og man kan komme dertil ved at krydse vejen ad en bro. Broen har et højt metalgitter på begge sider. Jeg standsede på fortovet og kiggede op. De skændtes om en øl, som han mente, at hun burde have givet ham. Hun nægtede, at hun skyldte ham nogetsomhelst. Og pludselig gik han amok. Han greb fat i hendes bluse og kastede hende mod gitteret, så hun havde front mod mig. Han viklede blusen rundt om halsen på hende i et kvælertag bagfra, så hendes bryster blev mast mod tremmerne.
Der faldt en tom ølflaske ned på fortovet og knustes, kun lidt fra mig".
"Jeg kender godt Den hvide bro, der fører trapper op til gangbroen, en på hver side af vejen.Trappetrinene er dybt udhulede af skridt. Hvad gjorde du?", spurgte Judith.
"Jeg smuttede, ligesom de andre".
"Det ville jeg nok også have gjort. Men jeg kan godt lide at se ting falde; når hånden taber en nøgle eller som det sidste lader armbåndsuret falde på natbordet. Jeg taler ikke bare om en tilfældig hånd, men om en hånd, jeg har ventet på".
"Måske ville du skåne dig selv ved ikke hver eneste gang at kalde det forelskelse", sagde Daniel.
"Jeg tror ikke, at noget varer".
"Det gør det heller ikke. Men du må lære at indrette dig".
"Men tag nu Johan. Han havde en smuk stemme. Der var ikke rigtigt plads til andet. Nu skal jeg alligevel fortælle dig om August".
"Det har jeg ventet på".
|
|
