Uddrag fra
Under hundestjernen
Af Thomas Boberg
Brev fra en turist
Jeg søger
det perfekte sted i huset,
og løber ustandseligt kvarteret rundt
efter det hvide værelse med den svale vind
jeg har jagtet hele mit liv.
Mig står det frit for at gå om bord i en tønde
og splintres under Sydkorsets flor mod en eller
anden
plyndret guanoø i det kulblinkende ocean
Således bundet i et dilemma
der blot forstærker sfærens spænding
mellem cellens grundvilkår
og fuglens blå rum;
og med alt det vi ved i dag ligger tavsheden
naturligvis nærmest.
Hvis ikke pilen
sigter mod det yderste,
og der ikke er noget centrum
men luft og jord, væsener, vand
og tilmed mennesker
når en anden en befinder sig med et hug over brynet
og en dom mellem tremmerne og uendeligheden
undgås næppe faldet
ned i en spektakulær trækken på skuldrene,
det samme som at det var det ikke værd
for skammen skulle overleve os?
og svanerne når de flyder forbi Den Franske Cafe,
syngende .
og elefanten på vej ud af billedet, impalaen, giraffen,
strudsen,
og ordet
når det ikke længere har lyd for vores skepsis?
Et sted i Zimbabwe er der en der er i færd med at
vække en søvnig ånd.
En hvirvel af banshees over katatoniens Kalahari
dansende dustdevils
og næsehornet rejser sig i en sværm af kohejrer,
mens luften perforeres af kugler
river baobabtræet sig selv op med rode,
for nu vil det af sted.
Men jeg er også udlænding
og du i dit eget land på flugt fra noget ondt på jorden
flygtning
under solen
der hver morgen ødsler med sine lysbreve
set fra frihedens høje synspunkt
og hele dagen igennem
ind under jerndørene
og får blikskålene til at slå sig i varmen.
Hernede begynder vi at drømme
især når skumringen kommer krybende
især om vinteren fantaserer vi
især når det bliver senere
og vi mærker det er for sent til alt det fantasteri
her med rebet om halsen
og sækken over hovedet
og jorden i et nu
hives væk under vores fødder.
|
|
