Uddrag fra
Marionetdrømme
Af Thomas Boberg
Lyskile
For ikke at miste
skinnet af det havblik som mit syn
kaster udover min rejses
horisont
samler jeg i mig
strømmen der sitrer mine nerver
i brand
til et felt af mørk kærlighed
og frygten
sliber jeg til en klinges
hvæssede æg
hvor jeg smertende balancerer
Tingene
falder tilbage i skumringen
af igår
dæmrende tændt af erindring
Samtaler, fornemmelser
den sidste snip
af skyernes flugt
ind i eftermiddagssøvnens oprørte
rum
splittes, spredes
i farten fra årenes forbi
Jeg tager afsted
i skæret af det lys
der slår ind i mig som en
kile
idet jeg skubbes ud i
natten
Derude, Hyaderne
regnstjernerne som drypper
deres lysende død
over mit liv
at jeg kan
dreje en cirkel rundt
om det sted
som er min hemmelighed
der hvor jeg
sporløst går til grunde
|
|
