Uddrag fra
Dronningeporten
Af Pia Tafdrup
...steg af karret han op, af skabning så skøn som en guddom.
Homer
Et bad skal jeg give dig, som Kirkes terner bader Odysseus;
som disse døtre af kildernes væld, af de frodige lunde
og af de hellige floder, der styrter sig ud i havet,
fylder jeg karret med vand og skænker dig vin.
Jeg blander i en stråle det hede vand med lidt af det kølende,
mens spejlene dugger til, og stilheden kommer krybende;
et langvarigt bad skal du få, vinen vil illuminere blodet
og løsne de muskler, jeg skyller over med vand fra en kande.
Som den fjerde terne jog trætheden ud af Odysseus` lemmer,
skal jeg bade dig, så verden for en tid snævrer sig ind til dette rum, hvor milde dampe afgives stadig tættere, og din huds dufte
breder sig i rummet, som varmen fylder dig, både udefra og indefra.
Jeg rykker nærmere, vasker din hals og dit bryst,
kærtegner dit ansigt, din nakke og dine skuldre,
mærker en glæde pible frem ved at se dig glemme dine våben,
se dig lade alle lemmer slappes og synke længere ned i karret.
Der skal være vand, for at der er liv,
og mænd behøver langstrakte bade...
jeg sæber dig ind og skyller dig over igen, din krop får tyngde,
du er ikke blot èn mand, men mange mænd.
Og når du rejser dig i karret for at stige op,
er du ikke mindre indtagende end Telemachos,
der blev badet af den dejlige mø, Polykàste,
før han blev salvet med glinsende olie og hyllet i kjortel og kappe.
Hvis er den kærlighed, der lyser gennem verden som en rindende flod,
og hvorfor strømmer den ren som en sjæl,
der kommer imod mig, så anderledes end noget jeg har mødt
i paladsets labyrint, jeg længe ensomt for omkring i.
|
|
