Uddrag fra
Territorialsang
Af Pia Tafdrup
infektion
Du stivner forgiftet af pludselig angst
mens dagen kæntrer og skifter farve
og blodet under en stadigt voksende puls
sender smerten ud i det finest forgrenede net
hvor den flagrer rundt som aske
der ved et vingeslag løftes over gløderne
indtil hjertet, det koraltræ
i akut blomstring står stille i krampe
nær ved at drukne i eget blod
For hvem færdes immum i en by
hvor mennesker lever adskilt
som skår af den samme drøm
Mørkets frembrud i en fremmed
rammer hadet dig?
Som jag af metal der gnaver sig ind i dit kød
fjernt, fjernt fra den morgen, hvor du nyfødt
blev velsignet af det første lys.
|
|
