Uddrag fra
Territorialsang
Af Pia Tafdrup
Oliebjerget
Indgangen til Livet er ens for alle,
og udgangen deraf er ogsaa den samme.
Visdommens Bog 7,6
Stille er Oliebjergets gravplads i sol
hvor karavaner af sten rejser hen over de vestvendte skråninger
Stille som de landskaber, der brat går over i ørken
steder der endnu ikke er tildelt et navn
hvor sand flyver og lægger sig i stadig nye formationer
Stille er luften, en flænge i tøjet
og natten på bjerget mild som under en fuglevinge
Stille står luften mellem gravene
på hvilke sten blomstrer evigt for de døde
Lovet være sandhedens dommer
Stille som i Jerusalems dyb, hvor vandet drypper
i de mere end totusindårige cisterner
ekko af sjæle, der endnu våger
Hver dråbe falder med sit smæld
én stavelse, som i ordet død.
|
|
