Uddrag fra
Krystalskoven
Af Pia Tafdrup
Løvsal
Du dækker mig med dine hænders skygge
Ingen dansende kanylesol
indgiver samme ro
Intet viser bedre min eksistens
end berøringen af dine fingre og lyden af ordet løvsal der støber øjeblikket til en dybtgrøn klokke
Under hvis kuppel jeg genopdager det langsomme liv hører stilheden i en underjordisk himmel et svalt sted hvor også duften hører til
For eksempel duften af barnet
første gang jeg løftede det og ikke kendte dets drømme kun dets længe ventede men alligevel forunderlige skrig
Som kendte det verden allerede før det ankom.
|
|