Uddrag fra
Bang
Af Dorrit Willumsen
Hun står øverst på trappen, hvidklædt og med det næsten sorte hår samlet i en blød knude. Stuen bag hende er hvid. Døren står åben, så man kan se alle hendes grønne planter. Hele huset er hvidt og også trappen.
Hun ler med ansigtet mod solen, mens børnene rutsjer ned ad gelænderet.
De er alt for vilde og uopdragne, de børn.
En skønne dag er der en af jer, der knækker halsen, siger hun. Stemmen er stadig lys og let.
Hvis man knækker halsen, flyver man så rundt som en død høne?, spørger Herman.
|
|
