Uddrag fra
Blå bror
Af Ib Michael
Regina bor på Vesterbro. Hun har sin egen lejlighed på femte sal, helt oppe under byens tage. Trappen vrider sig i en opretstående labyrint af linoleumsterninger, der gentager sig hele vejen ned. Vi tager den med let hånd på gelænderet, to trin ad gangen.
Med et nærvær der er typisk for hende, har Regina opfattet situationen, og da lyset blænder op igen, står hun i en positur som en danserinde der lige er blevet fanget af projektøren eefter sit solonummer. I højrød silkekimono med drageslyng og håret sat op med spisepinde.
Stakåndede står vi på måtten og ringer på. Det skramler bag døren, og hun lukker op. Lige som døren er ved at åbne sig, går trappelyset ud. Jeg famler efter kontakten og tænder.
Hun giver mig åndenød. Øjnene er klippet på skrå i hendes ansigt, og det virker som om kindbenene har måtte udvide sig for at give dem plads. Et par tjavser har løsnet sig og bøjer frem omkring hendes lange hals, og da hun åbner døren helt for at lukke os ind, kommer jeg til at strejfe silken med en hånd og mærker hendes levende former mod min hud. Fortumlet ankommer jeg til rummet hvor alting dufter af pige; der er klynger af tændte stearinlys på bordet og friske blomster.
Regina laver te; grøn kinesisk tes om jeg har opdaget under min eksamenslæsning. I de sene nattetimer hvor jeg sidder oppe for at nå igennem pensum, er jeg gået obver til at tygge tebladene. I det lange løb bedøver bitterheden smagsløgene, og det virker fantastisk. Man er lysvågen natten lang, tankerne skifter i store sæbebobler, blanke indtil de bliver fyldt med viden fra bøgerne, hvorefter de glider på plads i mobiler der blinker og hænger i klaser under kranieloftet, lige til at prikke hul på, når de skal bruges til besvarelser af enten skriftlige eller mundtlige opgaver. Jeg går i 2. g, og fra vores klasseværelse kan man se over til katedralen med de døde konger og dronninger.
Mark er fulgt efter hende ud i det lille køkken, deres forhold er så ubesværet som mellem søskende, og de er allerede forbydet i samtale. Jeg sidder alene tilbage i stuen og vrider mig i stolen mellem hendes ting. Hun omgiver sig med porcelæn, nipsenåle, farvede glasdyr og store puder. Hun ler højt af noget Mark siger.
Jeg kan ikke blive klog på deres forhold. Mark og Regina er lige ophøjede for mig, det er svært at tro de ikke også er kærester, og måske er de. Måske holder de mig bare for nar med deres søskendeagtige forhold, hvor de leger tvillinger uden at være det. måske har de allerede været i seng med hinanden, men holder kæft med det for ikke at såre mig. De ved begge hvor hovedløst forelsket jeg er i Regina.
|
|
