Uddrag fra
Grill
Af Ib Michael
Vi parkerede på en mesa med udsigt ud over dalsænkningen. I hentede bedetæpperne frem og lod mig være ene med et fantastisk syn. Solen hævede sig over bjergene som en sitrende vandspejling, nede i dalen stod klynger af skyskrabere bestående af adobehuse som var både ti og tolv etager høje. Det var som en model af Manhattan udført i soltørret ler. Da solen brød frem, lignede de keramik der begyndte at gløde i ovnen. Minareterne reflekterede lyset med gyldentblå tegl i løgkuplerne, muezzinens stemme kaldte fuldtonede og langt mellem bjergene:
Allahu Akbar, Allahu Akbar!
Flere kom til, og de afstemet sig efter hinanden, et kor med ekkoer helt ud til højslettens rand. Det var så man kunne mærke freden sænke sig over dalen, jeg havde et øjeblik så gyldent at vejrtrækningen blev stående i min hals.
Du kom lige fra bønnen med det samme forklarede skær over dit ansigt, og jeg vendte mig mod dig i taknemmelighed over den verden du havde vist mig, og som du elskede så højt. Vi rullede i tavshed ned over bjerget, en flok sortklædte kvinder gik langs vejen og vippede med deres ekstremt høje og spidse heksehatte; de vendte sig bort og skjulte deres ansigter, da vi knasende gled forbi. Tofick kørte i en indre andagt, og gruset bare hviskede under vores dæk.
Vi stansede foran byporten til Shibam. Kragerne sad tæt på bymuren, her lå et marked, rækker af buder og læskjul, kvinder der sad i sandet foran deres lerkrukker, og børn der legede. Et par lastbiler var kørt op, nogle transporterede passagerer, andre varer. Mænd og unge fyre var ved at læsse dem af. Jeg så et helt lad fuld bistader af den slags de flytter rundt med for at sanke honning i den korte tid hvor ørkenen blomstrer. Markedspladsen summede af liv. Her vsr dsdler og appelsiner og varmt brød i stabler, vi var tørstige og trætte
|
|
