Uddrag fra
Breve fra Afrika 1914-31
Af Karen Blixen
- Uddrag af brev til Thomas Dinesen, den 1. april 1926.
"Jeg tror, at det for mig var en stor Ulykke at vokse op og komme til at høre til, i den Familie, det Milieu, den "Livsanskuelse", som jeg blev født ind i. Du kan forstaa, at jeg siger dette uden Spor af Bebrejdelse mod alle hjemme, ogsaa uden nogen Kritik, undtagen forsaavidt som man kan kritisere alt i Verden, - jeg kender jo ikke nogen bedre, rarere, sødere Mennesker end dem alle hjemme, men de passede kun ikke for mig, var kun saa mange Ulykker mere. De gjorde Opposition umulig for mig selv. -
- De svage Forsøg, som jeg som Barn og ung Pige gjorde herpaa, kom i denne Luft og Belysning til at staa for mig selv som Mørkets Gerninger.
Jeg vil ikke sige, at jeg blev ulykkelig derved, men alle mine Evner gik tilgrunde deri, alle Muligheder for mig for at komme til at leve og virke, udrette noget som mig selv blev til intet derved. Nu, da jeg tror at jeg kan se og bedømme det hele Forhold klart, staar jeg med en umaadelig stor Gæld til dem alle, - eller rettere: til den særlige Aand, for en ganske ufortjent Sum af Kærlighed og Overbærenhed, - men, paa den anden Side af Regnskabet: med en Fordring imod dem, for den Tid af mit Liv, Barndommen og Ungdommen, hvor der var Muligheder for mig til at blive til noget, især for at blive selvstændig, uafhængig af dem, - som de berøvede mig, og som jeg ikke nu kan se, hvordan jeg paa dette Tidspunkt kan gøre op for."
|
|
