Finder sted

Af Svend Åge Madsen

Vejen der slynger sig til venstre for haven må være den han fulgte for et øjeblik siden, på vej mod havet, da han ombestemte sig. Da han lod sig overtale til at vende tilbage.

   Frøken Hæklenåls ben danner en bue under skørtet. Hvis hun strakte benene lidt ville kurven virke mere afrundet. Netop som tanken strejfede ham drejede hun sig og strakte benene, hvorved hendes fødder i hvide strømper stak frem under skørtets kant.

   Hun er køn, virkelig køn. En lok af det mørke hår falder ned, hænger foran øjet, forstyrrer hende lidt. Et par gange puster hun den væk, for optaget af arbejdet til at rette på den. Til sidst standser hun, tager nålen i den anden hånd mens hun stikker den vildfarne lok ind under spændet. Under bevægelsen udgør hendes krop en perfekt opstilling, ren, harmonisk, så han må håbe hun vil bevare den. Hun falder i tanker, blir siddende lidt før hun ranker sig, retter på ryggen, kommer med en kommentar, der blir besvaret af den ældre kvinde.

   Et smil, lad mig se dit smil. Hendes reaktion på den ældres bemærkning er virkelig et smil. En hurtig trækning der et øjeblik blotter en række hvide tænder.

   Næsten blændet må han trække sig væk fra vinduet. Lukke skodden, fortumlet tilbage til sengen. Hvad er der sket?