Tugt og utugt i mellemtiden

Af Svend Åge Madsen

Ato Vari har foretaget det morsomme experiment at skrive en "roman" (en fiktiv beskrivelse af et stykke virkelighed). AV lader den udspille sig i slutningen af Mellemtiden (1500-2000), nærmere bestemt i 1970’erne, lige efter anden europæiske krig, kort før Det store Sammenbrud, hvor et råt og upoleret liv udfoldede sig.

Bogen giver et glimrende og realistisk indblik i den tids sæder og skikke, som forfatteren må have studeret nøje. Samtidig røber AV et dybtgående kendskab til de to herskende romanformer på den tid, hvoraf den ene drejer sig om individ over for individ (kærlighedsromanen), den anden om individ over for samfund (hadsromanen, også kaldet kriminalitetsromanen). Ved at benytte disse to fortællingstyper lader AV os opleve perioden såvel gennem de store problemer som gennem dagligdagen. Vi træffer morsomme exempler på menneskenes kkærlighedskvaler, som udsprang af deres usikre skelnen mellem en sjælelig og en kropslig kærlighed, og vi møder rystende beskrivelser af de ulykker som deres forældede retfærdighedsbegreb forårsagede. Alt beskrevet så indlevet og rigtigt ud i de mindste detaljer, at man efter læsningen føler man har været på besøg i Århus 1975. (En enkelt digterisk frihed tager AV sig dog, idet anti-k bevægelsen først begyndte i 1979, og ikke som hævdet i 1974. Og en enkelt fejl har indsneget sig, idet det elektriske lys faktisk var indført overalt på den tid).

Romanens eller romancens kvalitet ligger dog først og fremmest i de forhold i vor egen tid som den belyser. Netop i den pågældende periode opstod, som bogen demonstrerer, flere af de ideer som vi nu betragter som fundamentale. Derfor er det en for os afgørende tid, AV har sat sig for at genskabe.

Komani
historiker, specialist i
Mellemtidens Danmark.