Uddrag fra
Chokoladeeskapade
Af Kirsten Hammann
En fantastisk fantasi om et land, hvor alt består af chokolade - nedløbsrørene kan spises, morgenbadet tages i flydende chokolade, og opvasken klares ved, at man spiser (chokolade)tallerknerne - det er, hvad Kirsten Hammanns børnebog handler om. I rimede vers får vi historien om, hvordan fortælleren ankommer til dette slaraffenland ved et trylleslag, da hun brækker en plade chokolade i stykker - og hvordan hun må forlade landet igen, da hun har taget en bid af en vandhane, hvorfra chokoladen fosser ud.
I sidste uge blev jeg pludselig væk.
Jeg forsvandt fra mit køkken, da jeg hørte et knæk.
Jeg havde bare halveret en stor chokoladeplade,
Og pludselig kom jeg gående på en mørk chokoladegade.
Jeg kneb mig i armen, men min formodning var sand.
Jeg var simpelthen ankommet til slaraffenland!
Det ku´ ligne en imiteret chokoladeoverflade,
Men så tog jeg en bid af den nærmeste chokoladehusfacade.
...
|
|