Home About Us Contact
To front page
Websites of the Danish Art Agency
Danish Art Agency
Go to DanishMusic.info
Go to DanishPerformingArts.info
Literary Magazine
Grants
News
Author Profiles
Translated Titles
Links
Uddrag fra

Mellem tænderne

Af Kirsten Hammann

JEG CIVILISERER MIG OM MORGENEN

Jeg civiliserer mig om morgenen
foran spejlet
jeg tager tøj på
jeg rejser mig
jeg er ikke en abe
jeg går på mine fødder
ikke på mine hænder, mine splittende-alting-ad

Det kan bevises: Jeg er en borger
jeg har mine rettigheder
jeg rejser mig og jeg kan tale
det er fuldt ud lovligt
jeg bruger offentligt tilgængelige gloser
jeg kan læne mig og lytte
ikke over bordet med min motorsav
min rædselsfulde larm
og alt for mange kræfter
men over kaffen
de skrøbelige kopper
jeg kan sætte dem fra mig
uden at klirre
og smadre hysterisk
I kan roligt invitere mig
jeg kan spise alle dagens måltider på en pæn måde
jeg bruger kniv og gaffel
og servietter, ikke dugen eller mit ærme
når jeg skal tørre min mund
mine yndige små læber
de er lukkede når jeg tygger
når jeg flænser og afliver
og hader
mest af alt: Jeg er et menneske
Alle kan se det

Kirsten Hammann: Mellem tænderne
Gyldendal 1992


 
Danish Arts Agency / Literature Centre    H.C. Andersens Boulevard 2    Copenhagen DK-1553    Tel: +45 33 74 45 00