Uddrag fra
De mange og De enkelte og andre småhistorier
Af Villy Sørensen
En anden forvandling
- Så kald på ham, sagde den ene bror til den anden.
- Vati! kaldte den anden - på tysk, skønt de ellers talte dansk, og svaret, et klart ja, kom også på tysk. Faderen var i forhold til sin alder - han måtte jo være meget ældre end sønnerne - meget adræt, men også meget lille, for i næste øjeblik var han sprunget op på bordet eller måske snarere klatret op ad den ene søn. Han var næppe mere end 20-30 centimeter høj.
- Har du sagt til ham at han ikke mere skal tilbage til plejehjemmet? spurgte den ene, som om faderen ikke kunne høre det. Den anden nikkede og satte med et hurtigt greb faderen ind i et nydeligt dukkehus der stod midt på bordet.
- Hvis han nu ikke trives, sagde de, må vi ringe til legetøjsforretningen.
Og jeg, som var uset tilskuer til denne familieidyl, jeg forstod jo faderen var kommet hjem fra plejehjemmet, hvor man havde ladet ham skrumpe ind til det overkommelige, og tænkte: i vore dage er Kafkas form for forvandling måske ikke den almindeligste.
|
|
