Uddrag fra
Det skabtes vaklen
Af Søren Ulrik Thomsen
Med en lysstråle peger den unge læge
ind i mit øje,
hvor en stumfilm knitrer.
Den sidste af de medvirkende,
som overlod mig
at skrive ord til historien,
bar jeg til graven i går,
mens syrenerne, svanerne
og alt, hvad der er hvidt i denne verden,
henlagde resten i skygge.
Dèr sad jeg længe og lytted
til den susende opløsning
af to kodimagnyler i vand.
Det er arveligt, siger han,
og slukker lygten.
|
|
