Uddrag fra
Hjemfalden
Af Søren Ulrik Thomsen
Jeg vågner og konstaterer i spejlet
at jeg ikke er født i går.
Det gælder om at vinde tid,
så man kan tåle at miste alt det, man skal.
At ofre en time om dagen
på at gøre et-eller-andet efter alle kunstensregler:
Stryge sin skjorte. Lære et knaldhårdt vers udenad.
Hvad er vel mere ynkeligt end de evige opbrud?
Som om vi ikke er brudt op een gang for alle.
Jeg bilder mig ikke ind hver morgen at komme til verden,
fordi dén hver dag er som født påny.
Til gengæld drømmer træerne vel næppe om mig,
som jeg om dem.
|
|
