Uddrag fra
Hjemfalden
Af Søren Ulrik Thomsen
Tilegnet alt der har stået for længe i regnen
i varmen i skyggen i blæsten i verden;
alt der står lænket til livet
mens solen braser igennem dets anløbne omrids.
Og alt der må flygte fra dråbe til dråbe
langs murenes kalk og faldstammens bulede gaze
for først at slå ud som rust, så støv -
det er ikke tilfældigt, at negativ tilvækst
ir, korrosion og belægninger nævnes,
for dette er tilegnet alt, der er hjemløst
og søger en bolig i elnettets vildnis,
urinen, en henkastets tegning.
Ikke tilegnet torskens skelet,
hvidt på den hvide tallerken,
men de trævler af fisken der sidder og rådner
mellem en guldtand og én af sølv;
blodet der glider på tandtrådens voks
og glinser i spejlet foran dit ansigt.
Dit ansigt som ikke kan ses i et spejl,
kun i en andens.
|
|
