Uddrag fra
Tine
Af Herman Bang
Forud for uddraget ligger historien om Tines ulykkelige kærlighed. Men der ligger også historien om Danmarks nederlag i 1864, og hvordan den landlige idyl på Als forvandles ved konfrontationen med død og destruktion.
Det første graa Dagsskær faldt ind i Kamret, og Lyset var næsten brændt ned, da Tine stod op og slukkede det. Hun gik stille ned og aabnede varsomt Døren. Hun saa´ Kroen og Kirken og Smedens Hus og vendte sig mod Skolen - en sidste Gang:
Der var Moders Plads bag Ruden og Randen af hendes Stol.
Langsomt gik hun ned ad Vejen; ved Højen steg hun over Gærdet ind i skovridergaardens Have, hvor Træerne og Buskene og Roserne, som var indvundne i Maatter, stod som Spøgelser i Skumringen.
Tine gik op ad Havetrappen, og hun saa´ ind gennem Døren. Hun kendte hver en Plet, og hver en Plet var lagt øde.
Tanker havde hun ikke - de var vel allerede døde. Hun bad heller ingen om Tilgivelse. Hun vidste kun: nu maatte det være forbi.
|
|
