Uddrag fra
Eller
Af Solvej Balle
Floden hedder Oder. Den er ikke inviteret, men løber alligevel ind. Den fylder rummet i kældrene, afstanden mellem hylderne. Den oversvømmer tørrede stykker af kød, blege grøntsager, abrikoser i glas. Den flyder i stolene eller breder sig ud over gulvet.
De levende har sat sig op i sengene. De pakker papir eller tøj og bærer det op ad en skråning. De får vand i skoene, tømmer dem og fortsætter op over vejene.
Vi lever af forskelle. Vi går tværs over græsset og åbner døren til huset. Vi er ikke inviteret, men går alligevel ind. Et blad flyder på gulvet. Det er vandet, der har lagt det i huset.
I huset finder vi spor af de levende. Vi leder i skufferne og søger i skabene. Vi finder tallerkener og glas. Vi finder knive og skeer. Her mangler vi intet. Der er tolv eller fjorten af hver.
Vi lever af forskelle. Vi finder forråd i poser og æsker. Vi skærer kød eller grønt. Det er ikke nogen, vi kender. Vi anretter fade med andre arter end os. Skåle med frugter og rødder.
Vi sidder i stolene og sover i sengene. Vi rækker armene tværs over bordet og ud under tæpperne. Der er nogen, der elsker hinanden. Der er nogen, der taler i søvne. Det er dig eller mig.
Insekterne har været der længe. De kredser i luften over kroppene. De ønsker at lande på huden eller finde en vej gennem tøjet.
I kældrene er vendingen sket. Vandet synker ned under hylderne og lægger sig nederst i huset. Vi henter blege grøntsager, glemte dåser, abrikoser i glas. Jeg rækker dig en tallerken og holder dig i live med lidt grønt eller gult.
Floden hedder Oder. Den løber langsomt tilbage til sit leje. Den løber ud under gaderne og ned gennem græsset. Vi kan ikke gøre for det. Vi pakker papir eller tøj og sætter os på trappen og venter.
De levende har ventet længe. De rejser sig op og løber ned ad en skråning. De kommer nærmere. De ønsker at leve i huset, ikke i gaderne. De ønsker at sove i sengene. De ønsker tolv eller fjorten af hver.
De, der fejer i gaderne, har stillet sig frem i profil. De ser de levende, der haster forbi med retning mod husene. De fejer hen over asfalten eller løfter en hånd til en hilsen.
Vi forlader huset ad havegangen. Vi går tværs over græsset og ud gennem lågen. Vi går gennem blade og grene, gennem poser og æsker. Det er vandet, der har lagt dem i haven.
|
|
