Uddrag fra
&
Af Solvej Balle
Fra IV
Gadelyset styrter ned i træerne og ud over fortovet. Gardinet hænger stift i vinduet, en kjole i udsigten. Du skyller et glas ved vasken og sætter det frem på et bord.
Det siges at man skifter farve i mørke.
At farverne forsvinder èn efter èn i samme rækkefølge som de er kommet. Siver langsomt ud af tøjet, og endnu langsommere ud af huden.
Det siges at man taler med lavere stemmer i mørke. At lydene står skarpere frem.
Jeg fryser. Du giver mig din trøje på og siger noget, og det varmer lidt. Trøjen glider ind gennem huden og opløses et sted i blodet eller mellem musklerne eller inde omkring skelettet. Du henter flere trøjer og frakker, nu også tæpper, men hver gang sker det samme. De glider ind i huden og forsvinder.
Umærkeligt gør vi hinanden større og mindre. Matematikken i rummet. Det er ondt eller godt at lægge til. Ondt eller godt at trække fra.
Du begynder at hjælpe mig af med frakken. Så trøjen og endnu en trøje glider indefra og ud i huden. Flere trøjer og frakker glider ud over skuldrene eller op over hovedet. Og skoene. En efter èn glider de ud i fødderne. Støvler som du tålmodigt tager af, bluser og bukser og nederdele, indtil jeg står nogen foran dig.
Sådan får jeg øje på dig . Jeg åbner knapperne i dit tøj. Løsner spænder på ure og bælter og fjerner dem èt efter èt. Skobånd som jeg binder op. Skjorter og bukser og jakker som jeg knapper op og lægger fra mig i halvmørket.
Tøjet ligger spredt i rummet.
De åbne sko henslængt i hjørnet.
|
|
