Uddrag fra
Hundehoved
Af Morten Ramsland
1. En østtysk slette
Et sted i det østlige Tyskland løber min farfar tværs over en slette. Tyskerne er efter ham, og han har tabt sin ene sko; det er frostvejr. Halvmånen kaster et blegt skær ned over landskabet og forvandler det til en pløjemark med frosne soldater halvt begravet i mudder. For mindre end tre timer siden sagde farfar farvel til sin ven Herman Hemning. Ved at løbe i hver sin retning vil de lokke deres forfølgere til at koncentrere sig om ét af de to spor. Min far er endnu ikke født. Min farmor, der kom for sent til arresten i Oslo, og som derfor aldrig fik sagt farvel til Askild, er ikke engang blevet gift med ham endnu. Officielt er de end ikke forlovede. Hele min eksistens hænger altså i en temmelig tynd tråd.
Så haler han benstumperne indgnedet i rottegift op og kaster dem på må og få rundt på jorden. Et minut går, to minutter. Askild har genvundet pusten, han kan løbe videre. Nu er det om at komme af sted, Askild Eriksson, for måske er det blodhundene, der hyler i det fjerne, måske er det skibet Katarina, der tuder i morgentågen ud for Bergen, en erindring, som helt umotiveret dukker op og truer med at slå benene væk under ham, eller også er det hans døve øre, som har givet ham en sjette sans nu, hvor hele den erikssonske slægt står på spil: løb for fanden, løb! Men Askild bliver stående - med rottegiften og benstumperne og skibet Katarina omkring sig som ramt af lynet af en pludselig erindring.
Det ser ikke godt ud: Farfar er forstenet på en tysk slette. Farmor går fejlernæret omkring i Norge med blødende tandkød og dårlig samvittighed. Rederiet, som har været i familiens besiddelse siden hendes bedstefar som ung mand ankom til Bergen fra Nordland, er gået nedenom og hjem. De syv transportskibe er blevet sænket af tyskerne, patriciervillaen er solgt, og oldefar Thorsten ligger lammet i sengen efter en blodprop, mens farmor må arbejde i Holsts konfektionsbutik med blødende tandkød, der drypper ned på stofferne. "De tyske torpedoer sendte os alle sammen ned i dybet," siger farmor.
|
|
