Uddrag fra
Jordens salt
Af Sally Altschuler
Damian Arguimbau: Jordens Salt er en sjov, eventyrlig og fængslende roman om drengen Lala og den sorte pige Naima, der et sted i Østen skal finde Jordens Salt, som Borg-fruen i Den Grønne By har skabt, og som på mystisk vis er blevet væk. Dette salt-korn må de bringe til havet, inden det er for sent. Det, at Jordens Salt mangler i havet, betyder nemlig, at der er kommet oversvømmelser og storme i ørkenen. Hi-storien handler samtidig om Lalas søgen efter sin far, som i løbet af Lalas barndom er forsvundet i Den Grønne By. Desværre finder Lala ud af, at det er hans far, der har stjålet Jordens Salt. På grund af farens egoisme dør Lalas bedste ven, da han redder landet ved at give Jordens Salt til havet.
Min onkel var kamelhandler i Den Hvide By. Den ligger ved bredden af en udtørret flod, der hvor Støvbjergene holder op, og ørkenen begynder. Hans hus lå i udkanten af byen, hvor han havde indhegnet et stykke ørken til kamelerne.
Kameler er mærkelige dyr, men min onkel var endnu mærkeligere. Når nogen kom for at købe en kamel, så blev han fuldstændig rasende.
”Hvad bilder du dig ind, din rådne fåreost!”
Får var det værste, min onkel vidste, fordi de spiste det græs, som min onkel mente var forbeholdt kameler.
”Kommer du her og tilbyder mig penge for en kamel? Hvem tror du, at du er? Kommer her med alle sine lopper og spørger mig, om jeg vil sælge en kamel. Elendige melondyrker. Pfui”
Melondyrkere var det næstværste min onkel vidste, fordi de brugte det vand, som kamelerne skulle drikke.
”Hvorfor skulle jeg sælge en kamel? Vil du sælge mig dine børn? Gå hen og køb et får din nærige pengepuger. Hvad ved du om kameler!”
Sådan blev han ved i et godt stykke tid. Hvis kunden stod der endnu, når han havde raset ud, så kunne det være, at min onkel lukkede ham ind i huset.
”Nååh, så du vil købe en kamel, jaah! En kamel er jo ikke noget får. De skal behandles ordentligt, og det kan du sikkert ikke finde ud af.”
Efterhånden kunne det være, at den stakkels kunde fik lov til at kigge på kamelerne, og måske udvalgte han sig endda en, som han kunne tænke sig at købe.
”Den!” skreg min onkel, så alle kamelerne holdt op med at gumle et øjeblik.
”Jamen han er jo ikke blot en kamel. Det er min ven. Det er min broder. Hvad er det du vil have mig til. Skal jeg sælge min broder …” Så gik min onkel lidt rundt og rev sig i håret, mens han jamrede.
”Godt, godt. Du skal få lov til at købe min broder, men jeg lader ham ikke gå alene med dig. Du lader ham bare gå sammen med får. Min broder skal have sin bedste ven med sig.”
Så udpegede min onkel en af de kameler, som han ellers ville få svært ved at sælge.
”Hvis du køber hans bedste ven, så får du også lov til at købe min broder.”
På dette tidspunkt kunne det ske, at kunden foreslog en pris, og ligegyldigt hvad han foreslog, så ville min onkel eksplodere. Måske fandt han på at smide sand i hovedet på kunden, eller måske ville han kyle en håndfuld kamellort foran den tålmodige mand og brøle:
”Se. Se! Det er hvad du kan få for dine penge. Gå hen og køb dig et får.”
Det endte næsten altid med, at kunden drog af med sine kameler efter at have drukket the og tygget lakridsrod med min onkel. Min onkels kunder kom igen og igen.
Uddrag af Jordens Salt, s. 5-6
|
|
