Home About Us Contact
To front page
Websites of the Danish Art Agency
Danish Art Agency
Go to DanishMusic.info
Go to DanishPerformingArts.info
Literary Magazine
Grants
News
Author Profiles
Translated Titles
Links
Uddrag fra

Verdens navle

Af Sally Altschuler

Verdens navle handler om Slottet, som er en isoleret del af internettet, og som er vokset ud af ingenting – uden umiddelbar forbindelse med det øvrige inter-net og virkeligheden. I Slottet har de egen skabelsesberetning (det er selvfølgelig Strøm, der er deres Gud!), og bag hver en dør i Slottet gemmer der sig en ny ver-den. Her vil den onde Aranea forsøge at stjæle den nøgle, der åbner mulighed for, at man kan rejse til virkeligheden, men som samtidig betyder undergang. Hendes plan er at komme til virkeligheden og slette Slottet fra denne verdens harddiske. For at få hjælp til at besejre hende, beslutter nogle af Slottets beboere sig for at hidkalde hjælp fra virkeligheden. Og denne hjælp ender med at blive drengen Allan, der via tilsendt virtual reality-visir og -handske kan koble sig på nettet og komme hen til Slottet.

   - Ude eller inde. Det er kun et spørgsmål om hvordan man ser det, ja.
   - De må meget undskylde, hr. Han Zen, men lige meget hvordan jeg ser det, så er det noget vrøvl, sagde Allan. – Enten er man ude, eller også er man inde. Den svane var uden for timeglasset lige før. Nu er den inde! Og jeg vil ud. Jeg vil hjem. Min mor bliver stiktosset.
   - Gås, sagde Han Zen.
   - Gås? Hvad mener De?
   - Det er ikke en svane. Det er en gås.
   - Hvorfor det?
   - Passer bedre til dig, ja.
   Allan sukkede opgivende.
   - Jamen det er jo bare … sludder og vrøvl.
   I mellemtiden var timeglasset skrumpet så meget at Han Zen kunne holde det i sin hånd. Han rakte det frem mod Allan som satte sig på hug foran Han Zen. Han kunne ikke undgå at lægge mærke til en fingerring med en flad glasklar sten på samuraiens hånd.
   Allan tog timeglasset og holdt det op mellem deres ansigter. Det var ikke almindeligt glas det var lavet af. Det virkede meget stærkt, som en slags plastik. Han kunne stadig se den lillebitte svane eller gås glide frem på den blikstille havoverflade inde i timeglasset.
 
Danish Arts Agency / Literature Centre    H.C. Andersens Boulevard 2    Copenhagen DK-1553    Tel: +45 33 74 45 00