Uddrag fra
Rekonstruktion
Af Nicolaj Stochholm
Intet af dette vil du give hende, du vil holde hende fast, du vil holde
hende med det unævnelige omkring dine liv og hun hører dig, hun
forlader din tavshed, hun mærker ikke dine arme der griber hende
for at holde igen
Hun taler og du forstår at hendes ord blive til bølgebrydere der
falder ned på stranden og knuser din båd som det allerførste og du
giver hende tilbage til havet, vinden og vinterens hvide blomstring
og dig selv til det grænseløse
Alene kan du spejle dig i nattens mønstre og søge ud blandt tingene
finde tingenes forvandling mellem dine stemmebånd, sådan begynder
du at orientere dig i mørket og dit indre kan sommetider flyve med
hver sin vinge af hud.
|
|
