Uddrag fra
Grisens hus
Af Thorstein Thomsen
En dag kom prins Knud forbi mudderpølen.
Pludselig sprang han ud i mudderet og omfavnede grisen.
Han kyssede den og sagde: ”Kære lille gris.”
”Øf,” sagde grisen.
Men hofdamerne tog sig til munden og udbrød:
”Ih, du milde,” og: ”Nu stiger kunsten.”
Da prins Knud kom hjem med sin nye legekammerat, sagde hans
mor:
”Du må kun lege med den, hvis den bliver vasket og får
børstet tænder.
Og du må lave en indhegning til den, så den ikke griser sig
til igen.
”Det skal jeg nok, mor,” sagde prins Knud.
”Øf,” sagde grisen.
Og så blev grisen vasket og fik børstet tænder.
Og gartneren og prins Knud byggede en indhegning til den.
Hver dag gik prinsen ned til grisen. De legede sammen,
og han havde mad med til den på sin egen guldtallerken.
|